Måneguld

Uddrag af bogen   

Den unge mand rejste sig. Han var helt hvid i hovedet af indestængt raseri. Han greb indenfor sin trøje og fiskede en lille, tynd fløjte frem. Han satte den for munden, og af al sin kraft sendte han en skinger lyd ud i stuen. Den hvinede og rev i alles ører, og måbende tabte drengene deres fedtede kæber, og enken blev helt tom i ansigtet. Så gled tonen helt af sig selv over i en dansemelodi, og et kort øjeblik så de alle fire helt fornøjede ud. Men så begyndte deres ben at danse. De kunne slet ikke styre dem. Op måtte de. Absolut. Op at danse, og snart tumlede de alle rundt om bordet i en hvirvlende polka. Det blev vildere og vildere. De snurrede rundt, så skummet stod dem om munden, og øjnene truede med at ryge ud af deres huler. De stampede, så støvet rejste sig fra mellemrummene mellem gulvbrædderne. De hoppede rundt, så væggene skælvede, og pudset dryssede ned. Snart gyngede det hele, og bordet væltede. Stolene blev kvast i den voldsomme tumlen rundt, og lampen faldt ned. Det begyndte at drysse med skidt fra de gamle, ormstukne loftsbjælker, og det knagede og bragede i hele huset.