Manden bag Satankulten på Anholt

De svage lyde, der først havde været en slags vibrerende nynnen som ensomme humlebiers sagte summen i den bløde majnat, tog til i styrke og samlede sig til en messen, der steg mod himmelen over Anholt. Langsomt bevægede en skare kutteklædte skikkelser sig gennem ørkenen fra offersted til offersted. Stemmerne blev igen svagere og mere intense. En for en knælede de kutteklædte, og under mystiske besværgelser anbragte de med sitrende omhu deres medbragte offergaver på det udvalgte sted. Nu steg stemmerne atter til et kor af besværgelser. En slags trosbekendelse til det onde, og natsorte lys blev tændt til ære for mørkets fyrste. Skaren af mørkefolk tilbad deres satan, som andre deres gode gud. Det var en sort tro. En middelalderlig grumhed, der samlede sine tilhængere.