Marias planter

Af: Anemette Olesen
238,75 kr
500
ISBN
9788770700177
Hvorfor bliver gul snerre kaldt for Jomfru Marias sengehalm? Hvorfor hedder Silybum Marianum Mariatidsel? - og hvordan har Forglemmigej fået sin himmelblå farve?

Marias planter handler om de planter og blomster, der knytter sig til Jomfru Maria på grund af en historie, eller fordi Maria har en del af æren for plantens udseende eller dens symbolværdi: Violen står for ydmyghed, og madonnaliljen for Jomfru Marias renhed. Andre planter er navngivet efter hendes sysler, f.eks. Vor Frues nålepude (engelsk græs) eller Marias fingerbøl (blåklokke).

I legender har blomster og urter ofte en magisk betydning, og man har igennem historien anvendt deres kræfter som beskyttelse i amuletter og i urtemedicin.

I forbindelse med Jomfru Maria fortælles det, at blomsterne er blevet til ved fodtrin, engleånde, himmelstøv og stjerner. De har fået farve af Marias og Frelserens øjne, og de vidner om Paradiset på jorden. Bogen fortæller kort om Jomfru Maria, og hvordan hun stadig fejres i kirkeåret, især i den katolske kirke, hvor hun har en fremtrædende plads som Guds moder.

Forfatter til Marias planter er haveskribent Anemette Olesen, som i mange år har interesseret sig for havetraditioner og planternes medicinhistorie. Bogen er først og fremmest en introduktion til planternes historie, men den handler også om deres almennyttige brug. Med små legender, som knytter sig til 67 af vore mest almindelige haveplanter og vilde urter, håber forfatteren, at vi får øjnene op for naturens skatkammer.

Jomfru Marias måned er maj måned, her springer hendes ofte blå blomster ud og begynder at tale til os på et glemt sprog. Anemette Olesen oversætter i viol og madonnalilje, for Vor Frues nålepude og Marias fingerbøl, den visdom, som naturen har bevaret for os.

Med sine mange, smukke illustrationer en eventyrlig bog til inspiration for unge og gamle.
Specifikationer
Undertitel himlen ned på jorden
Forfatter Anemette Olesen
Forlag Hovedland
Indbinding Indbundet
Thema koder Folketro og kontroversiel viden
Varegruppe Have, Drivhus & Stueplanter
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 25. okt. 2007
Sideantal 124
Bredde 175
Højde 217
Dybde 15
Vægt 496
Første udgave 2007
Oplagsdato 25. okt. 2007
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788770700177
ISBN-10 8770700176
EAN 9788770700177
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.