Med formandens tilladelse

På landets øverste embede næst efter dronningen sad gennem flere år en bondemand fra Himmerland. Folketingets medlemmer måtte vænne sig til, at deres formand sagde ”a”, når andre ssagde ”jeg”, og at Christian Mejdahl måtte have en tolk ved sin side, når han modtog udenlandske gæster. Christian Mejdahl taler nemlig hverken engelsk, tysk eller fransk. Til gengæld har han så mange andre fortrin, der var med til at gøre ham til en god formand. Han er venlig og retlinet, og så styrede han Folketinget på en klog og myndig måde. Med formandens tilladelse fortæller bogens forfatter Jette Hvidtfeldt om et menneske, som repræsenterer alle de bedste gamle danske værdier som ærlighed, hjælpsomhed og beskedenhed tilsat flid og jysk lune. Men man skal ikke tage fejl af Christian Mejdahl og tro, at han er naiv og uvidende. Han ved i høj grad, hvad han har med at gøre, og han har en autoritet, som udspringer af hans evne til hurtigt at sætte sig ind i komplicerede sager, analysere dem og nå ind til det væsentlige. Christian Mejdahl har aldrig gjort oprør mod de normer, han er vokset op med i sit indremissionske barndomshjem. Tværtimod sætter han al sin lid til den Herre, som han sætter højest af alle, og som får mere end en tanke morgen og aften og ved bordet. Dette livssyn betyder, at han ind imellem går på tværs af sine partifæller i Venstre i etiske og moralske spørgsmål. Men det giver ham også ballast til sommetider at tale sin egen regering midt imod. Når det sker, bliver der lyttet både i og uden for Venstre. Bogen kommer meget tæt på personen Christian Mejdahl.