Medløber

Af: Morten Buschmann
248,75 kr
På lager
ISBN
9788793270749

Året er 2013. Liget af en tysk naziofficer fra besættelsen bliver fundet på Frederiksberg. Der sker mystiske ting i og omkring Annesofie Gundelachs villa i Taarbæk, hvor hun lever i et problematisk forhold til Jacob Olin Larsen. En nat kontaktes hun af WikiLeaks-aktivisten Inge Lehmann, og da de to senere mødes i Malmø, nedskydes Lehmann af en snigskytte. Samtidig er indhenteren i København for at modtage en medalje for sin indsats i Afghanistan.

   Efterforskerne Poul Reintoft og Finn Svendsen får til opgave både at opklare mordet på Lehmann og udrede trådene i et drab begået for 67 år siden. Advokat Gundelach og hendes ven, eksdrabschef John Milner, er tilbage, hvor de startede – som medspillere i narkomansnigskyttesagen fra 2005.     

 

Uddrag af bogen 

På første sal over indgangen kan betjentene skimte et ord: Benvenuto. Alle vinduesrammer er skallet af, et par ruder er knust på 2. sal, lange, dybe revner løber ned ad murværket, og pudset hænger i laser. Frandsen og Tim Raahauge står foran en brostensbelagt sidevej, der er lige akkurat bred nok til, at en personbil kan komme ind. Indkørslen er næsten helt dækket af buske, træer og lavt hængende grene.

   – Uha, en vaskeægte … eller meget beskidt spøgelsesvilla herude på det fine Frederiksberg. Med en bonus: En lille hemmelig, skummel vej, siger Søren med lusket, snedig stemme og et smil med lukket mund.

   – Og?

   – Fortrolige sager forude, Tim. Der er nogle garager dernede bagved, som blev bygget under krigen, og du er jo tosset med krigen, ikk’ sandt?

   – Ja, i farver og med kolde øl til. Har vi flere?    

 

Om forfatteren 

MORTEN BUSCHMANN (født 1964, København), forfatter, mediecoach, producer og journalist. Arbejdet for bl.a. DR, TV 2, Forsvarskommandoen (FMC) og Københavns Universitet.

Læs mere på:www.mortenbuschmann.dk 

Specifikationer
Forfatter Morten Buschmann
Forlag mellemgaard
Indbinding Hæftet
Thema koder Skønlitteratur: generelt, Thrillere / spændingsromaner
Varegruppe Krimi og spænding
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 16. jan. 2015
Sideantal 372
Bredde 151
Højde 220
Dybde 25
Vægt 506
Første udgave 2015
Oplagsdato 16. jan. 2015
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788793270749
ISBN-10 8793270747
EAN 9788793270749
Sprog dan
Orignalsprog dan
Omslagsgrafiker Tine Wichmann
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.