Menneskelig blindhed og livets betydning

Menneskelig blindhed og livets betydning er to forelæsninger af den amerikanske psykolog og filosof William James. De udkom oprindeligt i 1899 som sidste del af bogen Talks To Teachers On Psychology; And to Students On Some Of Life’s Ideals.

Den særlige menneskelige blindhed handler om menneskets erkendesituation i verden, ja, om et helt verdenssyn og vores moralske relation til den. Verden og andre mennesker i den forstås indefra, responsivt og sansende, aldrig kun udefra eller i forhold til et mål. Både verden og sandheden er, skriver James, for stor for et enkelt menneske at sande.

De praktiske konsekvenser af William James’ psykologi og filosofi ses tydeligt i hans tale om, hvad der gør et liv betydningsfuldt, der handler om undervisning, uddannelse, civil ansvarlighed og livsidealer. Alt sammen set gennem en mesterlig forfatters mangestemmige litterære stil.

William James (1842-1910) var en fremtrædende amerikansk filosof og psykolog. James startede med at studere kunst, men hans nysgerrighed ledte ham hurtigt videre til en hel række af videnskabelige felter. Efter endt uddannelse som læge fra Harvard Medical College, udvidede James sine intellektuelle interesser yderligere til at omfatte litteraturkritik, historie og filosofi. Han læste bredt og har bidraget til mange forskellige faglige områder, såsom erkendelsesteori, uddannelse, metafysik, psykologi , religion og mystik. Blandt hans mest indflydelsesrige bøger er "Principles of Psychology", hvilket var en banebrydende tekst inden for psykologi. "Essays in Radical Empiricism" er en vigtig tekst i filosofi og "The Varieties of Religious Experience" undersøger forskellige former for religiøse oplevelser.

Som professor i filosofi og psykologi på Harvard opnåede James anerkendelse som en af ​​de mest fremragende forfattere og foredragsholdere i sin tid. Han var den første underviser, der tilbød psykologikurser for lærere og studerende i USA.