Mentor - en hjertesag

Uanset hvor i verden vi iagttager mentorskab, har begrebet sit udgangspunkt i mesterlæren. En læreplads inden for håndværk eller handel, hvor mester selv lod sin erfaring med at udføre håndværket og at begå sig i miljøerne overføre til lærlingen. Lærlingen fik dermed i tilgift en social praksis, som var mindst lige så væsentlig som den håndværksmæssige praksis. Disse elementer kunne ikke skilles ad.


Bogen opdeler mentorskab i to grupper - den naturlige, uformelle, ikkestrukturerede eller tilfældige form for mentorskab og det iscenesatte, formelle eller strukturerede mentorskab, som det f.eks. tager sig ud i en virksomhed, hvor en medarbejder med lederpotentiale knyttes sammen med en mere erfaren leder for at få rådgivning og støtte til at udvikle sig.


For den naturlige mentor foregår formidling af viden og tanker ikke nødvendigvis bevidst, men er en del af personligheden og den naturlige adfærd. Man kan opfatte det at være mentor som at have en særlig holdning til sig selv og til andre mennesker. Man er en omvandrende lærer og inspirator. Vi oplever den form for mentorskab, når vi tænker tilbage på den eller de personer, som har gjort en forskel i vores liv. Det kan være en lærer, en vejleder, en forælder eller et helt tilfældigt menneske, der i samværet med os eller på afstand har været den rollemodel eller inspirator, som har betydet, at vi har valgt retning i livet - personligt eller arbejdsmæssigt.


Ud over bogens to hovedforfattere bidrager en række kendte erhvervsledere i bogen med deres meget personlige beretninger om mentorskaber. Det gælder bl.a. Anders Knutsen, Mogens Stiller Kjærgård, Knud Overø og Jørgen Mads Clausen.