Michael Faraday og induktionen
128,75 kr
På lager
ISBN
9788750209799
Michael Faraday, der levede fra 1791 - 1867 er ikke så kendt i Danmark, hvorimod han i sit hjemland - Storbritannien - er en af de allerstørste videnskabsmænd.
Der er imidlertid god grund til at kigge nærmere på Faraday - også her til lands:
Da H.C. Ørsted i 1820 havde opdaget elektromagnetismen, var det Michael Faraday der ´sparkede bolden i nettet´ og opdagede induktionen. Tilsammen fik de to opdagelser enorm betydning for konstruktionen af elektromotorer, den elektriske generator og for kommunikationen, hvor telegrafen og senere telefonen fulgte i kølvandet på disse opdagelser.
Selvom Michael Faraday var et højt respekteret medlem af det tidlige Victorianske videnskabelige miljø, var han på flere måder noget for sig selv:
Faraday tilhørte en lille kristen sekt - the Sandemanians - og var et dybt religiøst menneske. Nøjagtigt som H.C. Ørsted, mente Faraday at videnskabsmændene - og ikke mindst ham selv - havde en forpligtelse til at formidle deres viden til almindelige mennesker. Og som Ørsted var han en formidabel formidler, der kunne trække fulde huse - uge efter uge - af både unge og gamle.
Faraday udtog aldrig et eneste patent. Han så sin rolle som en person der, med hans egne ord, ´læste naturens bog, som var skrevet med Guds finger.´ Som sådan ejede han ikke de opdagelser han gjorde, men havde tværtimod en forpligtelse til at videregive dem.
Der er imidlertid god grund til at kigge nærmere på Faraday - også her til lands:
Da H.C. Ørsted i 1820 havde opdaget elektromagnetismen, var det Michael Faraday der ´sparkede bolden i nettet´ og opdagede induktionen. Tilsammen fik de to opdagelser enorm betydning for konstruktionen af elektromotorer, den elektriske generator og for kommunikationen, hvor telegrafen og senere telefonen fulgte i kølvandet på disse opdagelser.
Selvom Michael Faraday var et højt respekteret medlem af det tidlige Victorianske videnskabelige miljø, var han på flere måder noget for sig selv:
Faraday tilhørte en lille kristen sekt - the Sandemanians - og var et dybt religiøst menneske. Nøjagtigt som H.C. Ørsted, mente Faraday at videnskabsmændene - og ikke mindst ham selv - havde en forpligtelse til at formidle deres viden til almindelige mennesker. Og som Ørsted var han en formidabel formidler, der kunne trække fulde huse - uge efter uge - af både unge og gamle.
Faraday udtog aldrig et eneste patent. Han så sin rolle som en person der, med hans egne ord, ´læste naturens bog, som var skrevet med Guds finger.´ Som sådan ejede han ikke de opdagelser han gjorde, men havde tværtimod en forpligtelse til at videregive dem.
Forfatter | Bjarne Kousholt |
---|---|
Forlag | Polyteknisk Forlag |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Biografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosa, Elektricitet, elektromagnetisme og magnetisme |
Varegruppe | Naturvidenskab, div. |
Ekspedition | EF |
Udgivelsesdato | 25. jun. 2007 |
Sideantal | 88 |
Bredde | 0 |
Højde | 0 |
Dybde | 0 |
Vægt | 0 |
Første udgave | 2007 |
Oplagsdato | 25. jun. 2007 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
Serie | Idéernes bagmænd. |
ISBN-13 | 9788750209799 |
ISBN-10 | 8750209795 |
EAN | 9788750209799 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |