Min egen historie

Gorbatjovs selvbiografi er en rørende fortælling om den fattige bondedreng, der blev leder af et af verdens største imperier. Om hans barndom under Anden Verdenskrig og hans livslange kærlighed til sin kone, filosoffen Raisa. Om hans forsøg på at reformere kommunismen indefra, og hans indsats for at bringe en ende på det våbenkapløb, der i en årrække truede med at sprænge verden til atomer. Med Gorbatjov sluttede Den Kolde Krig – en indsats, der i 1990 indbragte ham Nobels Fredspris. Året efter var det slut. Et mislykket militærkup tvang Gorbatjov til at fratræde posten som præsident. Hans reformer led skibbrud og Sovjetunionen gik i opløsning. Nu, mere end tyve år senere, fortæller han endelig hele sin egen historie.  

Mikhail Sergejevitj Gorbatjov (f. 1931) fortæller levende om sin opvækst under krigen, i provinsen Stavropol i Nordkaukasus. Om sin første togtur til Moskva, og mødet med storbyen og universitetet, hvor han også mødte sin kone gennem 46 år, Raisa. Om deres fælles kampe som fattige studerende i den forarmede efterkrigstid, og om hans egen vej til toppen i russisk  politik. Bogen giver et unikt indblik i livet under sovjetkommunismen om .“vennetjenester” og politbureauer, og om vanskelighederne ved at reformere systemet indefra. Gorbatjov vasker ikke sine hænder men indrømmer åbent, at han var betaget af kommunismens  idealer – men samtidig ikke blind for de rædsler, som stod mejslet i hans erindring fra dengang, de kom og hentede hans bedstefar. Bogen giver dermed et komplekst billede af, hvordan man lever – og overlever – som menneske under et politisk diktatur.