Mindet om en snavset engel

Af: Henning Mankell
298,75 kr
500
ISBN
9788702117899
En svensk rejse ind i Mørkets Hjerte - sådan kan man betegne Henning Mankells nye, overraskende roman, som udkommer kort efter Kirsten Jacobsens biografi om ham. "Mindet om en snavset engel" er baseret på den sande historie om Hanna. Man ved kun lidt om hende: at hun i begyndelsen af 1900-tallet dukker op ud af ingenting i den portugisiske koloni Mozambique i østafrika som arving til et af de største bordeller i koloniens hovedstad, for efter få år at forsvinde lige så sporløst ud af historien igen. Henning Mankell fylder fragmenterne ud og fortæller den fascinerende historie med et skarpt blik for kolonialismen og racismen, og især for tidens hårrejsende kvindesyn - ikke mindst når det gælder den sorte kvinde. Hannas opvækst er præget af kulde, sult og fattigdom. Skæbnen fører hende om bord på et dampskib på vej til Australien. Her arbejder hun som kok side om side med sin mand, som er styrmand. Ud for den afrikanske østkyst dør ægtemanden af en tropesygdom, og Hanna havner i kolonien Mozambique som ejer af et stort bordel. Selv betragter hun sig blot som en kvinde blandt kvinder, og hun er fuld af medfølelse for de prostituerede og deres elendighed. Men de sorte kvinder ser hende som en repræsentant for de hvide koloniherrer og vil ikke vide af hendes forsøg på at komme dem nær. Skridt for skridt må Hanna ændre sig og vokse ind i en ny, uventet rolle. Henning Mankell udforsker i denne roman to af de emner, som ligger ham dybt på sinde: Forholdet mellem hvid og sort, og kvinders vilkår. Selv har han i mange år boet halvdelen af året i Mozambique som leder af et teater. Flere af Henning Mankells tidligere romaner har strejfet disse to emner: Den tidlige roman "Daisy Sisters", "Tea-Bag" om en ung afrikansk kvindelig flygtning og ikke mindst Wallanderseriens bind 3: "Den hvide løvinde".
Specifikationer
Forfatter Henning Mankell
Forlag Gyldendal
Indbinding Indbundet
Thema koder Historiske romaner, Skønlitteratur: generelt
Varegruppe Skønlitteratur
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 4. nov. 2011
Sideantal 368
Bredde 146
Højde 221
Dybde 33
Vægt 583
Første udgave 0
Oplagsdato 4. nov. 2011
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788702117899
ISBN-10 8702117899
EAN 9788702117899
Sprog dan
Orignalsprog swe
Oversætter Lilian Kingo Kure
Omslagsgrafiker Lise-Lotte Holmbäck
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.