Minette Walters pakke
250,00 kr
Desværre udsolgt fra forlaget
ISBN
5711905003106
Magtspil, intriger, retfærdighed og hævn. Krimiforfatteren Minette Walters har skrevet en original og medrivende historisk romanserie om England i 1300-tallet, Den Sorte Død og heltinden Lady Anne af Develish. Hun går imod kirken og alle officielle myndigheder i kampen for at beskytte et lille samfund i England imod sygdommens hærgen og de lidelser, som de fleste tror er Guds straf.
DE SIDSTE TIMER: Året er 1348. Den Sorte Død gør sit indtog i England. Ingen kender til sygdommen, ingen ved, hvordan den spredes, og hvor hurtigt den dræber. Kirken proklamerer, at sygdommen er Guds straf over mennesker, der lever syndige liv, men den usædvanligt veluddannede og selvstændige Lady Anne går imod kirken og forsøger at beskytte det lille samfund, Develish, på andre måder end ved bodsgerninger og bønner. Hun skaber sig fjender, deriblandt sin egen datter, men også venner blandt tyende og fæstebønder, og hendes beslutninger kommer til at kræve mod, udholdenhed og opfindsomhed. Med Lady Anne af Develish har vi fået en ny stærk heltinde – en handlekraftig leder, en frelsende engel og en kætter.
SKÆBNETIMEN: Det Herrens år 1349 nærmer sig, og Den Sorte Død hærger stadig England og Europa. I Dorsetshire har Lady Anne af Develish klogt isoleret sine folk på godset, og de aner ikke, om de er de eneste -overlevende. Det svinder i forsyningerne, og nogen er nødt til at begive sig ud i verden. Den stræbsomme træl Thaddeus Thurkell samler en lille gruppe unge mænd fra godset, og sammen drager de ud på en farefuld færd, der i begyndelsen handler om at hente viden og mad til de tilbageblevne. Undervejs vokser ønsket om at leve en fri tilværelse. Både Thurkell og Lady Anne sætter alt ind på en bedre fremtid for folkene i Develish – men det bliver en livsfarlig kamp mod magtens folk, sædvanen og kirken.
Pakken består af De sidste timer og Skæbnetimen.
Forfatter | Minette Walters |
---|---|
Forlag | Gyldendal |
Indbinding | Indbundet |
Thema koder | Historiske romaner, Skønlitteratur: generelt |
Varegruppe | Bogklubbøger |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 1. apr. 2020 |
Oplagsdato | 1. apr. 2020 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-10 | 1905003106 |
EAN | 5711905003106 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |