Molloy, Malone dør, Den unævnelige

Becketts romantrilogi (1951-53) er et af den moderne europæiske litteraturs hovedværker, der hermed genudgives samlet i ét bind. Hovedtemaet er oplevelsen af fremmedgørelse og modsætning mellem krop og bevidsthed. Centralt i romanerne står fortællerens gradvis mere indskrænkede udfoldelsesmuligheder: Molloy sidder i sin mors værelse og skriver, hver uge kommer en ukendt og henter hans manuskript og giver ham penge. Malone er en sengeliggende olding, hvis eneste faste holdepunkter er maden, afføringen og skrivetrangen. I Den unævnelige befinder fortælleren sig i en urne, navnløs, ude af stand til at bevæge sig, og gradvis opløses også sproget.