Når isen forsvinder
298,75 kr
500
ISBN
9788702138023
Revideret udgave af bogen, der udkom i marts 2011.
I årtusinder har polarisen lukket Det Arktiske Ocean, men nu forsvinder isen. 2012 blev rekordår: Aldrig før har Det Arktiske Ocean været isfrit over så store områder. For første gang i menneskets historie åbner et nyt verdenshav sig. Christian IV’s drøm går i opfyldelse: Nu kan man sejle mod nord til Kina. Jagten på olie i nogle af verdens rigeste oliefelter ved Grønland er i fuld gang.
Danmark er en stormagt i det nye Arktis – og en meget aktiv stormagt. Nye danske polarekspeditioner skal sikre, at vældige områder i Det Arktiske Ocean og selve Nordpolen bliver dansk. Ekspeditionerne følges tæt af Statsministeriet, Udenrigsministeriet, forsvaret og af Selvstyret i Grønland, men de er stort set ukendte i offentligheden. I Arktis kæmper Danmark ikke primært for at stoppe klimaforandringerne, men for at høste fordelene: Danmark bliver større, rigere og mere magtfuldt. Forsvaret opruster i Arktis.
Men Danmark er ikke alene. Stormagterne Rusland, USA og Kina har for længst meldt sig i kapløbet om Arktis. Et strid om olie, magt og verdens mest sårbare natur. Og om det danske riges fremtid: Vil Grønland blive en selvstændig nation? I den reviderede udgave af ”Når isen forsvinder” beskriver journalisten Martin Breum magtspillet med fokus på det politiske drama og de svære dilemmaer. Bogen indeholder flere nye kapitler, bl.a. om Kina i Arktis og om LOMROG III-ekspeditionen til Nordpolen. Derudover indeholder bogen nye reportagefotos samt nye detaljerede, håndtegnede kort.
Formålet med Martin Breums projekt er at skabe et bedre grundlag for demokratisk, offentlig debat om Danmarks engagement i Arktis. Han levere lødig, lettilgængelig og uafhængig information til offentligheden. Det gør han først og fremmest ved at opdatere sin bog. Men meget af den research, som han og hans researchere i Danmark og Grønland finder frem, vil også kunne bidrage til denne proces – selvom det ikke finder plads i hans bog. Derfor har Martin Breum og hans researchere i foråret 2012 etableret en Facebook-side, ArktiskUpdate, hvor de offentliggør nye informationer og debatindlæg.
Undertitel | Rev. udg. |
---|---|
Forfatter | Martin Breum |
Forlag | Gyldendal |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | International ret |
Varegruppe | Politik, Debat |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 12. mar. 2013 |
Sideantal | 317 |
Bredde | 158 |
Højde | 231 |
Dybde | 22 |
Vægt | 641 |
Første udgave | 0 |
Oplagsdato | 12. mar. 2013 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788702138023 |
ISBN-10 | 8702138023 |
EAN | 9788702138023 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Omslagsgrafiker | Christian Ramsø - WAP |
Illustreret i farver/sh | Nej |