Når klokken ringer ud

Af: Steen Hildebrandt;Per Fibæk Laursen
250,00 kr
På lager
ISBN
9788702081183
Manglen på visioner skader folkeskolen Reformér folkeskolen grundlæggende! Ønsket er ofte formuleret, men sjældent med så megen vægt bag ordene som nu: Danmarks fremmeste ledelsesprofessor, Steen Hildebrandt, og landets førende professor i undervisning og skoleformer, Per Fibæk Laursen, har sat sig sammen og skrevet denne bog. De retter ikke alene en hård kritik mod folkeskolens overlevelsesmuligheder i fremtidens samfund, men kommer også med skitser til, hvilke former fremtidens skoler kan få. De afdækker, hvilke krav og omstændigheder skolerne rent faktisk skal leve op til, og forklarer, hvad de nuværende folkeskoler var gode til engang. Hildebrandt og Fibæk Laursen foreslår organisationsudvikling af folkeskolen. Deres kritik går bl.a. på, at nutidens folkeskole er for rigid og for enstrenget til at leve op til andet end det industrisamfund, som verden er ved at forlade. Og der skal god ledelse til for at forandre dette! Hildebrandt og Fibæk Laursen savner ledelse på alle planer; både skoleledelse og klasseledelse. Men ikke den gammeldags kontrolledelse, hvor flere regler og systemer skal løse problemerne! Snarere ledelse, der besidder og udvikler relations- og netværkskompetencer. Vidensamfundets skoler skal være i dialog med deres lokale omgivelser. De skal bygges til fleksibilitet og lokalerne fyldes af mere procesorienteret undervisning. Vidensamfundets skoler skal udvikle en mere støttende, igangsættende og ledelsespræget lærerrolle. Og forfatterne anfører det vigtige princip: Fremtidens skoler må ikke bedømmes udelukkende med fortidens målestok – for kravene til eleverne i fremtiden er ikke de samme som i fortiden. Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.
Specifikationer
Undertitel Opgør med industrisamfundets skole
Forfatter Steen Hildebrandt;Per Fibæk Laursen
Forlag Gyldendal Business
Indbinding Hæftet
Thema koder Danmark, Grundskoler og skoler for mellemtrinnet, Ledelse: lederskab og motivation, Uddannelsesstrategier og uddannelsespolitik, Uddannelsessystemer og uddannelsesstruktur
Varegruppe Politik, Debat
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 21. sep. 2009
Sideantal 184
Bredde 127
Højde 200
Dybde 16
Vægt 259
Første udgave 2009
Oplagsdato 9. dec. 2011
Oplag 4
Udgave 1
ISBN-13 9788702081183
ISBN-10 8702081183
EAN 9788702081183
Sprog dan
Orignalsprog dan
Artist Søren Roed Schack
Omslagsgrafiker Søren Roed Schack
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.