Naturlig skønhedspleje
198,75 kr
På lager
ISBN
9788793430372
Aldrig har vi haft så mange rengørings- og skønhedsprodukter til rådighed – og aldrig har der været så mange folk, der får allergi af deres omgivelser og de produkter, de bruger i hverdagen. Der er meget at vinde ved at tage sagen i egen hånd. Med andre ord: Do-it-yourself.
DIY er kommet for at blive. Vi finder i stigende grad glæde ved at fremstille ting til eget brug, og fordelen er til at tage at føle på, når det gælder vores krop og vores hjem. Denne bog vil på en nem og overskuelig måde bringe opskrifter på, hvordan man med ganske få ingredienser og en smule tid til rådighed kan minimere kemikalierne i hverdagen, spare penge og få hyggeligt og kreativt samvær med familie og venner.
Hovedvægten ligger på produkter til kropspleje som fx shampoo, hårkur, solcreme, makeupfjerner og tandpasta. Men der vil også være et afsnit med miljøvenlige husholdningsartikler som fx vinduesrens, skurecreme og rengøringsspray, der kan være med til at skabe et renere indeklima i hjemmet. Alle projekter kommer med udførlige anvisninger, indkøbslister, angivelse af varighed og anvendelse. Og opskrifterne kræver ikke, at man skal købe sig fattig i diverse specialprodukter fra særlige butikker – ingredienserne, som fx kokosolie, eddike og natron, kan alle fås i et velassorteret supermarked.
Om forfatterne
Nogle kommer fra et hjem med klaver. Nina Amanda Hjort Jensen kommer fra et hjem, hvor alt blev lavet fra bunden – og med respekt for naturen. Det er noget, hun har taget med sig igennem hele livet. Når Nina ikke sylter, bager eller laver DIY, arbejder hun som støttepædagog i Gladsaxe.
Pia Brixved er ‘sætningskonstruktør’, iværksætter, praktisk blæksprutte og tovholder på bogen.
Undertitel | Håndlavet uden kemi – til krop og hjem |
---|---|
Forfatter | Nina Amanda Hjort Jensen og Pia Brixved |
Forlag | Muusmann Forlag |
Indbinding | Hardback |
Thema koder | Gør det selv: generelt, Kosmetik, hår og skønhed |
Varegruppe | Krop og sind, div. |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 3. feb. 2017 |
Sideantal | 112 |
Bredde | 178 |
Højde | 248 |
Dybde | 13 |
Vægt | 465 |
Første udgave | 2017 |
Oplagsdato | 3. feb. 2017 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788793430372 |
ISBN-10 | 879343037X |
EAN | 9788793430372 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |