NHØP

Af: Thomas Ovesen
298,75 kr
Mangler pt.
ISBN
9788740664485

Bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen (1946-2005), i daglig tale NHØP, er formentlig det største musiknavn, Danmark nogensinde har fostret. I løbet af sin 45 år lange karriere turnerede han i hele verden med jazzens største navne, heriblandt Oscar Peterson, og modtog et utal af priser og hædersbevisninger, ikke mindst titlen som verdens bedste bassist.

Til rådighed for musikken skildrer hele nationalheltens liv: fra den grundtvigianske opvækst i højskolekredse til de unge år i det pulserende miljø omkring den legendariske københavnske jazzklub Montmartre, og videre gennem en lang, enestående musikerkarriere.

Vi hører om en lynende intelligent dreng, som mere eller mindre tilfældigt begynder at spille kontrabas, og som få år senere lever et dobbeltliv som fuldtidsjazzmusiker i de sene timer, mens han forsøger at passe sin skolegang om dagen. Vi hører om hans egenhændige udvikling af helt nye, overlegne spilteknikker, der skal komme til at gøre ham til en legende i jazzverdenen, og som baner vejen for at revolutionere bassens rolle som soloinstrument. 

Og samtidig stifter vi bekendtskab med en alsidig og jordnær personlighed, som hverken var for fin til at spille til Melodi Grand Prix eller medvirke på børnecd’er som ”Åh Abe”.

Resultatet er et nuanceret og bevægende portræt af NHØP, som hverken gør manden til en helgen eller lægger skjul på, at hans musikalske talent var uden sidestykke.

Historien om NHØP er også fortællingen om et fascinerende stykke musik- og danmarkshistorie; en skildring af jazzens storhedstid i København og internationalt.

Thomas Ovesen er med sin egen baggrund som jazzbassist en engageret og vidende fortæller, som gengiver anekdoter fra NHØP´s usædvanlige liv og karriere med humor og overskud.

Specifikationer
Undertitel Til rådighed for musikken
Forfatter Thomas Ovesen
Forlag Turbine
Indbinding Hardback
Thema koder Biografier: kunst og underholdning, Jazz, Musikhistorie, Populærmusik
Varegruppe Biografier & erindringer
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 25. sep. 2020
Sideantal 400
Første udgave 2020
Oplagsdato 25. sep. 2020
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-10 8740664481
EAN 9788740664485
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.