Niels Bukh Danmarks store ungdomsfører Ikaros fra Ollerup

Den karismatiske grundlægger af Gymnastikhøjskolen i Ollerup, gymnastikpædagogen Niels Bukh (1880-1950) hører til blandt de mest feterede og forkætrede skikkelser i det 20. århundredes danske historie. Med sin banebrydende mandeæstetik var en han en nøglefigur i en central ungdoms- og kønskultur i det danske landbosamfund, og han blev gennem sine mange turneer sandsynligvis den bedst kendte dansker i udlandet i 1930'rne.

Gennem et nyt kildemateriale demonstreres det, at den karismatiske ungdomsfører i vid udstrækning brugte sin position som nationalsymbol til at politisere både i og udenfor Danmark. Han var stærkt højreradikal, og efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev han fascineret af nazismen i en sådan grad, at han samarbejdede med de tyske nazistiske autoriteter gennem stort anlagte ""nordiske"" stævner. Hans politiske modstandere søgte derfor at stække ham med udgangspunkt i hans personlige akilleshæl.

Under besættelsen udviklede han planer til ungdomsforbund, arbejdstjeneste og fredsfest, når tyskerne havde vundet krigen, hvilket ville have gjort ham til hele den danske ungdoms store førerskikkelse. Hans sidste fem års levetid blev en kamp for at generhverve sit ry som en af nationens store sønner, hvortil han modtog hjælp fra højeste politiske sted.

Niels Bukh var en sammensat mand. Han skabte en frigørende mandeæstetik, men fortolkede den i autoritære pædagogiske og politiske rammer. Han formede mere end nogen anden dansk nationalfølelse, men samarbejdede med tyskerne under besættelsen. Historien om Niels Bukh er et både personligt og politisk drama om en verdensberømt danskers storhed og fald, og en vigtig brik i den aktuelle debat om besættelsestiden, højreradikalisme og nazismens fascination.