Nitten elastiske digte

Blaise Cendrars (1887-1961) var schweizisk digter og romanforfatter. Som 15-årig forlod Cendrars sin familie og rejste med den transsibiriske jernbane gennem Rusland. Han rejste videre til Brasilien, Kina og USA, men Frankrig blev hurtigt hans andet fædreland. I 1913 udkom hans berømte digt Prose du Transsibérien et de la petite Jehanne de France. Samme år skrev han Le Panama ou les aventures de mes sept oncles, som først udkom i 1918. De to digte er tidligere udkommet på dansk som Den transsibiriske prosa ... & Panamakanalen (Husets Forlag / S.O.L., 1987).

Blaise Cendrars deltog i Første Verdenskrig som medlem af Fremmedlegionen og mistede i 1915 sin højre arm. Digtene i Nitten elastiske digte er for de attens vedkommende skrevet i 1913-14, mens bogens sidste digt er skrevet i 1919. Det vil sige, at de atten digte – som det ofte er blevet påpeget – er skrevet med højre hånd, mens det nittende er skrevet med venstre. De fleste af digtene var først blevet offentliggjort i tidsskrifter før krigen, bl.a. i Der Sturm. Digtene er – som de samtidige ovennævnte digte – stærkt eksperimenterende. Teknikken og det moderne liv havde holdt sit indtog i poesien, og Cendrars digte blev en inspirationskilde for bl.a. Guillaume Apollinaire og den litterære kubisme.

Senere vendte Cendrars sig mod prosaen og skrev en række romaner, bl.a. l’Or (1925) og Emmène-moi au bout du monde (1956), som er oversat til dansk: Tag mig med til verdens ende (Bonde & Bonde, 1966).