Nord for fjorden

En unavngiven kvinde fortæller om sin opvækst i Nordjylland fra hun bliver født i begyndelsen af 1960'erne og til hun i begyndelsen af 80'erne midlertidigt flytter til Schweiz. Moderen er tandlæge, faderen advokat, og forældrene tilhører provinsbyens bærende borgerskab. Moderen har - til stor forundring og fortielse i den danske tandlægeverden - kastet sig over et forskningsprojekt, der skal finde en sammenhæng mellem mælketænder og sygdomme i voksenlivet. Hendes allierede er en (lige så kugleskør) italiensk tandlæge, dr. Broccoli, med hvem hun korresponderer heftigt. Faderen engagerer sig ligeligt mellem logebrødre og bønders tvister, og pigen er dagligt under opsyn af en husholderske eller 'ung pige i huset'. Hun lever i sin egen verden, passer sit skoleliv, kender alt til Billed Bladet og sætter i øvrigt sin lid til sine nærmest telepatiske evner: hun har syner og følges det meste af sit liv af en indre stemme, der dikterer hende, hvad hun skal gøre. Hun er en ensom pige, der har svært ved at finde veninder, men da hun som teenagepige får en hest, bliver hendes verden forandret: den bliver hendes redning og fortrolige, og da hun ydermere får et forhold til ridelærerens søn, bæres hun igennem gymnasietiden. Da hun som student tager på interrail, møder hun i Grækenland en schweizisk mand, som hun flytter sammen med i hans hjemland, men da hun ikke rigtig trives som sygehjælper på det lokale plejehjem og i et efterhånden for trygt og velkendt ægteskab, bryder hun op og rejser hjem. Forinden ruller hun det tæppe sammen, som hun har fået med af sine forældre, og lader det symbolsk gå til bunds i den lokale bjergsø. Tæppet er hjembragt fra Marokko, og vores hovedperson er avlet på det. Romanen formår at tilsætte en ellers solidt funderet psykologisk realisme en gang galskab og humor, ikke mindst pga. de lidt "skøre" personer, der optræder, og hovedpersonens helt særlige, vel nærmest ekstrasensoriske sanseapparat giver det hele et svagt magisk skær. Beskrivelsen af jeg'ets barndom og ungdomsliv, hendes egentlig ret ensomme, længselsfulde og gammelkloge gang på jorden, hendes halvneurotiske og mere eller mindre forliste mor, hendes distante far, hushjælperne, ja, hele miljøet i huset og lillebyen er godt og indlevende skildret. Det er ikke, fordi der sker så meget - pige vokser op i nordjysk lilleby - men alligevel er den verden, der skildres, så fuld af mærkelige hændelser og særegne mennesker, at man drages ind i universet.