Om april, i maj

Fra bogen:

Bankbesøg

Bankdamen var venlig og hentede danskvand til os. Vi fik også frit valg mellem bankens maskotter; jeg tog en krokodille i blodrød plast, min kone fik den sidste af dingoerne, der kunne klø sig frenetisk bag øret, når man hviskede »variabel rente«. I det hele taget var det en skøn oplevelse at være på besøg i banken. Tæppet var velforet og gav efter, da vi lå på knæ og bad om en skefuld rasp. Bag en halvvæg af hessian sad et par bankfuldmægtige og spillede rente-dong. Før vi gik, var jeg ude på de ansattes toilet og slå en streg. Inde fra nabotoilettet lød en lettere hidsig versionering af Marseillaisen, fremført på lynlås. Ud kom en bredbringet mand. »Hvem er du?« spurgte han. Hændervaskende sagde jeg: »En kunde. Og du?« »Jeg er direktøren, så jeg behøver ikke vaske hænder.« Så sandt som det blev sagt. Vi kaldte vores dresserede biller sammen, og alle vinkede med våde blanketter, da vi gik.