Pædagogisk filosofi

  Enhver opdrager eller pædagog må have et mål for sin virksomhed samt nogle forestillinger om, hvad der fører til målet. Det pædagogiske problem er imidlertid, at uanset hvad vi vælger, kunne vi altid have gjort noget andet. Men samtidig er det ikke ligegyldigt, hvad vi gør. Derfor er underviserens eller opdragerens overvejelser over metode og indhold vigtige – for undervisning kan aldrig i et samfund under hastig forandring blot bygge på opskrifter eller færdige metoder. Det er heller ikke tilstrækkeligt at handle på baggrund af intuition og sædvane. Den pædagogiske praksis må bygge på begrundede beslutninger. Hertil kræves et pædagogisk beredskabsapparat, som gør det muligt at analysere, diskutere og forholde sig til samfund, uddannelse, undervisning og læring. Begreber som ”ansvar”, ”samarbejde”, ”læring” og ”dannelse” betyder nemlig ofte noget helt forskelligt, alt efter hvem der benytter disse ord. Det er derfor nødvendigt at kunne redegøre for sit teoretiske grundlag, hvis ikke vi skal tale forbi hinanden.  Den pædagogiske filosofi tilbyder et sådant teoretisk grundlag. Pædagogikkens spørgsmål er i en vis forstand evige, og man har gennem tiden stillet de samme spørgsmål igen og igen. Men svarene har været forskellige. I Pædagogisk filosofi – en grundbog giver Ebbe Vestergaard en indføring i de vigtigste hovedretninger inden for den pædagogiske filosofi. Bogen er forsynet med et oversigtsskema over de pædagogisk-filosofiske hovedretninger og rummer desuden et fyldigt person- og stikordsregister samt henvisninger til yderligere litteratur på området, hvilket gør den velegnet som introduktion til feltet pædagogisk filosofi for alle, der beskæftiger sig med undervisning og opdragelse.