På den anden side

Anders og Erik er begge vokset op i hjem, hvor de ydre rammer var vigtigere, end de var. Som voksne har de været svinefulde hver eneste dag, også bag rattet, men er nu ædru. Lone er vokset op i et hjem med tomme bajerflasker og fyldte aske­bægre, og både hun og hendes søskende fik misbrugsproblemer. Efter flere smer­tefulde tab lever Lone i dag med det faste mål, at hendes børn skal have en bedre opvækst, end hun selv fik.

Johan har ventet hele sit liv på, at hans mor skulle hente ham. David kæmpede som barn mod følgerne af sin mors angst. Siden slog angsten også ned i ham og han prøvede at drukne den i søer af alkohol. Nu kæmper han ligesom de andre her i bogen for et liv, der også kan give lidt glæde - uden misbrug.

De mennesker, bogen handler om, er vidt forskellige. De er vokset op uden at ken­de hinanden, og alligevel har de et skæbne­fællesskab. Alle har de været udsat for svigt og krænkelser, da de var børn, og alle har de måttet betale for det - en del af deres liv har de været hjemløse, og alle har de en overgang boet i Blå Kors Pen­sio­nat Taastrup.