Patrick Melrose romanerne 1-3
Edward St Aubyn åbner et vindue til en verden gennemsyret af dekadence, amoral, grådighed, snobberi og ondskab: det britiske aristokrati …
”Jeg tror, min mors død er det bedste, der er overgået mig ...altså, siden min far døde,” siger Patrick Melrose til en ven, den dag hans mor skal begraves. For kun via forældrenes død, kan Patrick slippe fri af fortidens grusomme overgreb.
Som 5-årig blev Edward St Aubyn voldtaget af sin far, og misbruget stod på i årevis. St Aubyn var narkoman, fra han var 16, til han blev 28, men det lykkedes ham at lægge begge bag sig, blandt andet ved at skrive sig ud af fortidens rædsler. Resultatet er den helt enestående halvbiografiske romankvintet om Patrick Melrose. Med humor, vid og ekstremt hårdt bid skildrer han opvækst og voksenliv i en britisk overklassefamilie med en kærlighedsløs far og en underkuet, alkoholiseret mor, som ikke magter at sætte sig op mod familieoverhovedet.
Sjældent har litteratur været stærkere og mere rystende end i dette isnende portræt af britisk adel og velhaverliv og de grusomheder, det til tider skjuler. De to sidste
bøger i Melrose-serien udkommer i ét bind i efteråret 2015.
I dette bind med de tre første romaner i serien veksler St Aubyn mellem det ekstremt morsomme og det dybt sindsoprivende.
Glem det udspiller sig over en enkelt dag og aften på familiens landsted i Sydfrankrig, hvor den sadistiske David Melrose hersker over sin 5-årige søn og hans ulykkelige, amerikanske mor, Eleanor.
I Dårligt nyt tager Patrick skridtet fra mishandling til misbrug: vi følger Patrick i en kolossal narkorus i et døgn, da han som 20-årig tager til New York for at hente sin afdøde fars aske.
I tredje roman, Lidt håb, er vi tilbage i England i selskab med en mere nøgtern og nu afvænnet Patrick, og i horisonten er der håb om, at han er ved at komme på fode …
Undertitel | Glem det, Dårligt nyt, lidt håb |
---|---|
Forfatter | Edward St Aubyn |
Forlag | Gads Forlag |
Indbinding | Indbundet |
Thema koder | Biografisk skønlitteratur, Storbritannien |
Varegruppe | Skønlitteratur |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 4. jun. 2015 |
Sideantal | 0 |
Bredde | 164 |
Højde | 232 |
Dybde | 44 |
Vægt | 758 |
Første udgave | 2015 |
Oplagsdato | 18. mar. 2016 |
Oplag | 4 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788712050605 |
ISBN-10 | 8712050601 |
EAN | 9788712050605 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | eng |
Oversætter | Camilla Christensen |
Illustreret i farver/sh | Nej |