Perspektiver på praksisfaglighed

Begrebet praksisfaglighed blev til i 2018 som en politisk ambition i af­ta­le­tekst­en ”Praksisfaglighed i Folkeskolen” og blev bl.a. forbundet med et ønske om at få flere elever til at søge erhvervsuddannelser. Praksisfaglighed var på daværende tidspunkt hverken et  pædagogisk eller didaktisk begreb eller noget, der fandtes i forsk­nings­lit­te­ra­tu­ren. Heller ikke aftaleteksten kom med en klar definition.Siden introduktionen af praksisfaglighed er der imidlertid sket et enormt udviklings- og fortolkningsarbejde af, hvad praksisfaglighed kan være i praksis, især i grund­sko­le­kon­tekst. Fra et grund­sko­le­per­spek­tiv har det vist sig, at begrebet har haft en større  gennemslagskraft end udelukkende at være en tilgang, der giver elever lyst til at søge erhvervsskolerne. Denne antologi udfolder denne bredere forståelse. Det gøres gen­nem kapitler med teoretiske, empiriske og forskningsmæssige eksempler og per­spek­ti­ver på, at en række velkendte aspekter af læring, pædagogik og un­der­vis­ning kan genfindes i praksisfaglighed, men i en nyfortolket form.Antologien tager afsæt i, hvordan praksisfaglighed kan forstås i et historisk perspektiv - hvorfor opstår praksisfaglighed f.eks. i lige præcis den historiske tid, vi befinder os i? Den fortsætter med bidrag, der formidler forskellige indholdsmæssige bud på  prak­sis­fag­lig­hed, herunder den mangeårige pædagogisk diskussion om forholdet mellem teori og praksis, og nyere udløbere som materialitet, det fysiske læ­rings­rum og æs­te­tisk læ­ring. Herudover forholder antologien sig også til metoder for, hvordan man kan forske i større skala gennem forskningscirkler og forandringsteori. Dette viser også, hvordan forskere og praktikere kan samarbejde omkring professionel læring om nye begreber og tilgange til undervisning, såsom praksisfaglighed.Antologien henvender sig således til både praktikere, ledere og forskere inden for det pædagogiske felt på grundskoleområdet.