Pitbull
Hvem tør gå i graven med sort samvittighed? Journalisten Heloise Kaldan er i gang med at researche til en artikel om Røde Kors? vågetjeneste, hvor frivillige kan melde sig til at våge over døende. Hun knytter et særligt bånd til Jan Frischof, en kræftsyg ældre sønderjyde, som frygter for sin forestående død. I en tilstand af delirium tilstår han, at han i sin ungdom var involveret i drabet på en mand, der hed Tom Mázoreck. Nu gruer han for, at Gud vil afkræve ham øje for øje, tand for tand. Da Frischof kommer til sig selv igen, trygler han Heloise om at glemme alt om sagen og siger, at de begge vil være i fare, hvis hun roder op i fortiden.
Heloise tror ikke på, at Jan Frischof er en koldblodig morder, men da hun opdager, at Mázorecks død er registreret som en drukneulykke, rejser hun til Sønderjylland for at opklare, hvad der i sin tid skete den mand, de lokale kalder Pitbull. Sagen har forbindelse til en række unge kvinder, der forsvandt sporløst i midten af 90?erne, og Heloise får brug for hjælp fra sin ven, den bramfri efterforsker Erik Schäfer. I et kapløb med tiden skal hun nå at afdække de gamle sager, inden Jan Frischof udånder. For hvem var Tom ?Pitbull? Mázoreck? Hvad havde Jan Frischof med hans død at gøre? Og hvem kan Heloise stole på, når både de pårørende og det lokale politi lyver?
Pitbull er tredje selvstændige bind i krimiserien om Kaldan og Schäfer. Læs også Ligblomsten og Mercedes-snittet.
Forfatter | Anne Mette Hancock |
---|---|
Forlag | Lindhardt og Ringhof |
Indbinding | Indbundet |
Thema koder | Danmark, Krimier og mysterier, Kvindelige detektiver, Spændingslitteratur, Thrillere / spændingsromaner |
Varegruppe | Krimi og spænding |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 27. jun. 2019 |
Sideantal | 312 |
Bredde | 0 |
Højde | 0 |
Dybde | 34 |
Vægt | 0 |
Første udgave | 2019 |
Oplagsdato | 27. jun. 2019 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788711693278 |
ISBN-10 | 8711693274 |
EAN | 9788711693278 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |