Problemet med venner er, at de jo altid giver én ret
Som bogens titel antyder, ved unge godt, at der er temaer, som det ikke giver den store mening at drøfte med sine venner. Vennerne er jo det samme sted i livet og vil som udgangspunkt være enige med en! Der kan også være temaer, som man heller ikke har lyst til at drøfte med sine forældre eller lærere. Forældrene har jo følelser involveret, og lærerne skal give karakterer. I fritidslivets aktiviteter møder unge imidlertid nogle voksne, der netop ikke har noget på dem og ikke nødvendigvis skal opnå noget med dem. De er af samme grund betydningsfulde voksne, der potentielt kan gøre en forskel i unges liv! Hvilke voksne efterspørger unge da? De efterspørger:Voksne, der ikke blot tror en masse om unge og handler ud fra bestemte mønstre.Voksne, som tør forlade rollen som eksperten, der ved alt. Voksne, der ikke blot driver aktiviteten ud fra en fast overbevisning. Voksne, som uden berøringsangst giver noget af sig selv og tør spørge ind til unges livsprojekter.Kort sagt efterspørger unge i vid udstrækning nysgerrige voksne, der tør spille sig på banen i deres liv – i tryg forvisning om at unge sagtens kan sige fra, hvis det ”bliver for meget”, og det gør det reelt sjældent!I denne bog – som baserer sig på feltstudier og interviews med unge og voksne i ungdomsklubber, idrætsforeninger, ungdoms- og musikskoler, det uniformerede børne- og ungdomsarbejde m.v. – vil der bl.a. blive sat fokus på, hvad det betyder at være en betydende voksen i unges liv, og hvordan vi kommer fra de fine intentioner til en konkret praksis.
Kontakt forlaget direkte for bestilling på: info@cur.nu
Undertitel | En håndbog for voksne, der ønsker at være med til at spille unge gode til livet. |
---|---|
Forfatter | Nanna Muusmann & Søren Østergaard |
Forlag | Ungdomsanalyse.nu |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Aldersgrupper: unge, Uddannelse. Pædagogik |
Varegruppe | Samfund, div. |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 6. feb. 2012 |
Sideantal | 128 |
Bredde | 169 |
Højde | 235 |
Dybde | 13 |
Vægt | 325 |
Første udgave | 2012 |
Oplagsdato | 8. jan. 2013 |
Oplag | 2 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788792110077 |
EAN | 9788792110077 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |