Ærøs Natur

Af: Michael Larsen
298,75 kr
Mangler for tiden på forlagets lager. Leveringstid ukendt.
ISBN
9788799201631
DEN STORE BOG OM ÆRØS NATUR 
Forfatteren, Michael Larsen har på baggrund af et årelangt forarbejde skrevet, fotograferet og illustreret den store bog om Ærøs natur. Ærøs Natur, er den første nogensinde, der giver et samlet billede af hele øens spændende fugle-, dyre- og planteliv.   

Hav- og fiskeørnene i Vitsø nor, Bregningemarkernes mystiske sommerfugl, duehalen, Voderups store guldløber. Skjulte steder, sære eksistenser og hemmelige dyr. 

Journalisten og forfatteren Michael Larsen har fundet og dokumenteret det hele med enestående fotos og smukke illustrationer af Ærøs storslåede natur. Alt er med. Strandengene, klinterne, kysterne, søerne, alperne og ådalene. De sjældne planter og dyr, der enten kun eller i helt overvældende grad findes på Ærø. Sikkert også flere skabninger, som mange knap nok anede eksisterede. Og så en enkelt, der ifølge sagkundskaben, slet ikke findes på øen.

Forfatteren Michael Larsen er en stor naturelsker. Fra han satte foden på Ærø første gang, slog det ham, at øens måske største attraktion overhovedet også var øens bedst bevarede hemmelighed: dens natur. Det gik også op for ham, at den bog, han ledte efter, en bog om naturen på øen, den mest indlysende bog af dem alle, slet ikke fandtes. Mellem romanerne og akvarellerne har han derfor brugt tid derude i vildnisset. Forfatteren, der tillige er en passioneret naturfotograf, har slidt tre kameraer op i arbejdet, og for at få de helt rigtige billeder i kassen, har han såmænd også undervejs måttet ”opfinde” sit eget telefotoudstyr.  
  
- Der var helt særlige billeder, jeg ville have med, men som jeg var ved at miste troen på, at jeg ville få. Men til sidst lykkedes det. Og pludselig er de forpassede øjeblikke og alle strabadserne, forvandlet til bittersøde minder, og tilbage er kun glæden over, at det hele faldt på plads. Jeg synes, Ærø i fortvivlende grad har manglet denne bog. Og jeg håber og tror på, den kan gavne øen, siger Michael Larsen.   

Det er en længere opdagelsesrejse, der nu er fuldbragt i de 216 sider, der fører læseren rundt i alle afkroge af øen. Hele tiden med det mål for øje at forevige det, som mange måske nok bærer i sindet, men som de ikke lige kan tage frem fra reolen. Det er blevet til Ærøs Natur. Et Ærø, man aldrig før har set, formidlet af en af landets mest oversatte forfattere.
Specifikationer
Forfatter Michael Larsen
Forlag Forlaget Bakkelandet
Indbinding Hardback
Thema koder Danmark, Natur: for alment interesserede læsere, Naturvidenskab: generelle emner
Varegruppe Naturen, div.
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 29. nov. 2014
Sideantal 216
Bredde 227
Højde 227
Dybde 24
Vægt 1018
Første udgave 2014
Oplagsdato 29. nov. 2014
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788799201631
ISBN-10 8799201631
EAN 9788799201631
Sprog dan
Orignalsprog dan
Foreword Author Michael Larsen
Commentary Author Michael Larsen
Artist Michael Larsen
Omslagsgrafiker Mille Larvik
Illustreret i farver/sh Nej
Photographer Michael Larsen
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.