Rejseklar til Rhinen, Mosel & Eifel
Rhinen og Mosel hører til blandt Tysklands populæreste rejsemål. Alene natursceneriet bærer prisen i sig selv. Malerisk skærer floderne sig gennem dramatiske landskaber med stejle bjergsider, fremspringende klippepartier, borgruiner - og millioner af vinstokke. Ja, for siden romerne har vinavl spillet en væsentlig rolle i denne region med marker i hele seks af Tysklands tretten vindistrikter - flere tilhørende landets fineste vingårde.
Forår, sommer og efterår er området et yndet mål for cykel- og vandreture - men vil man hellere sejle lægger turbåde til kaj i hyggelige vinbyer som fx Eltville, Rüdesheim, Boppard, Cochem, Beilstein, Traben-Trarbach, Bernkastel-Kues og Trier.
Rejseklar til Rhinen, Mosel og Eifel gir´ udover en grundig gennemgang af byer og seværdigheder, også forslag til vandreture - en del af dem med hyggelige traktørsteder - tips om markeder, gode restauranter og cafeer, masser af praktiske oplysninger plus godt 470 links til ...
Hoteller, pensioner, vandrerhjem og campingpladser
Cykeludlejning
Golf
Kultur, musik og festivaler
Kur & wellness
Samt
En kalender over tilbagevendende begivenheder
En miniparlør - til situationer undervejs, på restauranter m.m.
Og så er der tjek på transporten - lige meget om du rejser rundt med tog, bus, bil eller på cykel.
Og så afslører bogen fx også historierne bag vine som Bernkastel Doctor, Zeller Schwarze Katz og Kröver Nachtarsch, hvor man kan købe Karl Marx som sprællemand, fantastiske udsigtspunkter og tips til hvor man kan nyde en kold Kölsch. Og meget, meget mere.
Forfatter | Lis Jensen og Henrik Lund |
---|---|
Forlag | Forlaget Jensen & Lund |
Indbinding | Hæftet |
Varegruppe | Rejseførere |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 2. jan. 2015 |
Sideantal | 218 |
Bredde | 150 |
Højde | 212 |
Dybde | 15 |
Vægt | 363 |
Første udgave | 2015 |
Oplagsdato | 2. jan. 2015 |
Oplag | 1 |
Udgave | 2 |
ISBN-13 | 9788799607334 |
ISBN-10 | 8799607336 |
EAN | 9788799607334 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |