Rejsen hjem

Der er nærmest eventyrstemning over denne canadiske debutroman - dog ikke af den florlette slags. Eventyrligheden bunder mere i, at personerne i denne stemningsmættede roman har måttet gå umenneskeligt meget igennem, før de på sin vis får hinanden. Og hovedpersonerne er ikke et yndigt ungt par, men derimod 70-årige Adelaide Shadd, som pludselig får ""afleveret"" 5-årige Sharla Cody uden for sin dør. Addy lever et stille liv i samfundets fattige ende, da Sharla forlades af sit absolut værdiløse skvat af en mor.
Først vil Addy helst ikke vide af sit nye familiemedlem, dels fordi hun har indrettet sin tilværelse på en måde, der helt er skræddersyet til hende, dels fordi Sharla ikke er nogen drøm. Hun ejer ikke charme, skønhed eller imødekommenhed. Men Addy evner at se ind bag Sharlas uheldige fremtoning, og langsomt vokser følelserne og samhørigheden imellem de to. Netop deres forhold er fremra-gende beskrevet i romanen, hvis anden store styrke ligger i Addys tilbageblik på sine lange, drøje 70 år. Det er ikke småting, hun har gennemgået, og man undres over menneskets evne til tilgivelse og evige tro på bedring - imod alle odds. Indbygget i Addys livsforløb er sideløbende en historisk kraftfuld beretning om de sortes liv og betingelser i Ontario over de sidste 100 år - det er stærke sager.

Det lykkes for Addy at give Sharla en værdifuld opvækst og et nyt hjem, som kan favne hende og hendes særpræg.
Romanen indeholder så barske beskrivelser, at man næsten ikke vover at fortsætte sin læsning - og alligevel sidder man ved dens slutning med en klippefast tro på mennesket og dets omsorg. En meget lovende debut, der simpelthen ikke kan efterlade sin læser upåvirket. En historie om livskampe og skønhed.