Ret, magt og besiddelse
325,00 kr
På lager
ISBN
9788740834451
Vi har mange ord til at beskrive personer, der tager ting: tyve, røvere, pirater eller ransmænd. Disse udfører alle handlinger, som juridisk hører under kategorien ”berigelsesforbrydelser”: kriminelle handlinger, motiveret af ønsket om økonomisk gevinst. Sådan var det ikke i middelalderen. Selvom ordene er belagt i periodens kildemateriale, optræder de meget sjældent i de anklager, forhandlinger og domme, vi har bevaret. Derimod ser vi oftest formuleringen, at ting blot blev ”taget”.
Bogens analyser dykker ned i middelalderens kilder om borttagelse og belyser denne overlevering rets-, kultur- og socialhistorisk. Hermed illustreres, hvordan ejendomsretten praktisk og moralsk blev udviklet og moderniseret i senmiddelalderens Danmark. Det er en fortælling om fejder, skatteopkrævning, fiskeri, skovfældning, ressourcemonopolisering og -knaphed. I 1400-tallets forandrings- og brydningstid var det meste under forandring og derfor til genforhandling. I dette klima spillede særligt ejendomsretten og ”retten til at tage” en væsentlig rolle: ”Tyve” var sjældent kun “tyve”.
Frederik Lynge Vognsen er uddannet historiker fra Aarhus Universitet (2016) og ph.d. i middelalderhistorie fra samme sted (2020). Han har skrevet artikler om ejendomsret, ressourcekonflikter og søfart i middelalderen. Museumsinspektør ved Museum Sønderjylland med ansvar for forskning og Sønderjyllands søfartshistorie.
Undertitel | Konflikter om borttagelse i dansk senmiddelalder 1400-1536 |
---|---|
Forfatter | Frederik Lynge Vognsen |
Forlag | Syddansk Universitetsforlags Ekspedition (SDUF) |
Indbinding | Indbundet |
Thema koder | Danmark, Europæisk historie: middelalderen |
Varegruppe | Kulturhistorie, etnografi |
Ekspedition | EXT |
Udgivelsesdato | 15. feb. 2023 |
Sideantal | 271 |
Første udgave | 2023 |
Oplagsdato | 15. feb. 2023 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
Serie | University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences |
ISBN-10 | 874083445X |
EAN | 9788740834451 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |