Rigdom Uden Arbejde. Realitet & Ønskedrøm.

Rigdom uden arbejde er en realitet, vi burde forholde os til, hvad enten vi piber eller synger. Lyset tændes, blot vi går ind i et rum, termostater sørger for den behageligste temperatur, og metroen rumler ubemandet rundt i undergrunden. Og i det små er det en form for rigdom uden arbejde, når pensionister og arbejdsløse kan leve trygt af overførselsindkomster – en opfyldt ønskedrøm i forhold til forholdene for 100 år siden.
Hånden på hjertet, hvem ønsker sig ikke rigdom uden arbejde? Selv de, der aldrig ville kvitte jobbet, om de så vandt 100 millioner, ville gladeligt tage imod al denne arbejdsfrie rigdom. Hvorfor er rigdom uden arbejde da så tys tys og fy fy – især samfundsmæssigt set? Trods eventyrlige teknologiske fremskridt gjalder opråbet stadig til enhver arbejdsfør borger: Du skal yde, før du kan nyde! Ja endda mere og mere, hurtigere og hurtigere! - Følgelig er hele nutidsøkonomien forvandlet til et danaidernes kar, og velstanden fosser ud af samfundet i takt med at ressourcerne og fremtiden går til spilde.
Rigdom uden arbejde er et humoristisk opgør med misantropi og askese, frådseri og ufornuft. Ydermere et alternativt bud på et reelt velfærdssamfund, der hviler i sig selv og skåner miljøet imod menneskelig hyperaktivitet. Rigdom er jo ikke forbrug, men værdier! Ligesom vedvarende energi er varigere end den, der brændes af. Andre former for rigdom er immaterielle; tænk blot på tryghed, frihed, lighed, livskvalitet, sympati, lyst, frivilligt arbejde og retten til en lur, når trætheden melder sig.
Rigdom uden arbejde udkom første gang i 1998 på Christian Ejlers’ forlag. Siden da har forfatteren løbende opdateret og forbedret bogen, som nu er mere aktuel end nogensinde. Den vil gøre dig klogere på verden og din mulige fremtid.
Her uddrag af tre anmeldelser af ”version 1.0-udgaven” fra 1998:
Lektørudtalelse af Søren Brunbech:
Gemynthe tager på en kritisk og uhøjtidelig måde fat på vores forhold til det at arbejde, og på måden vi forvalter naturens begrænsede ressourcer. De herskende venstre- og højrefløjsideologier er mest uenige om fordelingen af goderne, men tager ikke stilling til, hvordan samfundet tilrettelægges så der også i fremtiden er noget at dele. Selv kalder han industrialderens herskende ideologi for danaidismen. Samfundet kan sammenlignes med Danaidernes kar som vi i vores blinde tro på arbejdets velsignelse finder livsindhold i at blive ved med at fylde, selv om velstanden fosser ud af bunden, og jordens ressourcer er truet. Vi skulle hellere trodse guderne og bruge vores snilde til at gøre hullet mindre og leve et rigere liv på færre ressourcer. Hans forbillede er Napoleons udenrigsminister Talleyrand der var livsnyder frem for nogen og som forstod at nyde alle de glæder som sanserne og forstanden kan give. Vi har rigeligt de økonomiske forudsætninger for at kunne leve et lige så rigt liv som 1700-tallets aristokrater uden at bruge los af naturens ressourcer, men vi har alt for travlt med at producere og konsumere. Gemynthe har med en letflydende pen skrevet en underholdende og ukonventionel samfundskritik med mange overraskende pointer og utraditionelle synsvinkler.
Erik Thygesen, Information, 21/7-1998:
Tak til Finn Gemynthe for dette anderledes indspark. Man kan ikke beskylde ham for at flyde med tiden og strømmen. Skønt det er indlysende, at der er et næsten desperat behov for nytænkning på dette område, er det lige så indlysende, at den politiske hovedtendens går i den stik modsatte retning: Beskæftigelse for beskæftigelsens skyld.
Bo Kampmann Walther, Kristeligt dagblad, 26/5-1998:
Dette her er Holberg anno 1998, men uden moraliseren. Og forfatteren er i hvert fald ikke doven, for noget har han sat sig ind i; undervejs får vi gode oplysninger om diverse -ismer og skæve personligheder. Jeg læste ”Rigdom uden arbejde” i ét stræk, men jeg vil anbefale små læsebidder afbrudt a