Søridderne

” Denne roman er den første bog i en serie som omhandler handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet i perioden 1953 til 2006.  

I denne, den første bog følger vi i perioden 1953 til 1966 Benny fra fiskerdreng til skibschef i søværnet med sejlads i mange forskellige skibe i såvel Norge og Danmark med uddannelsen fra jungmand til skibsfører og senere søofficer af reserven  

Romanen er opbygget omkring skibe forfatteren på et tidspunkt har sejlet med, men med opdigtede navne, inspireret af egne og andre aktuelle hændelser samt genfortalte historier fra handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet, hvor humor og ¸øgenavne siden Tordenskjolds tid har været en vigtig del af virksomhedskulturen og traditionerne.

Romanen omhandler mange farverige personer i henholdsvis handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet. Persontyper som i dag, i vores politisk korrekte samfund desværre ikke findes mere.    

Hvis læseren mener, at kunne genkende personer og ¸øgenavne er det selvfølgelig helt utilsigtet, og må alene tillægges læserens fantasi.    

Romanen omhandler også en periode i søværnet, hvor chefer var chefer, og ikke som det senere ofte var tilfældet, blev ført som dukker i et dukketeater af talsmæd, fællestillidsmænd og politikere, og derfor havde svært ved at tage beslutninger.   Derfor valgte de af bekvemmeligheds grunde at følge admiralens vise:   "Da mine egne tanker var så få og små valgte så endte jeg med kors og bånd og stjerne på."    

De af dem som kunne mestre at holde kæft, og holde egen tanker indenbords, flød af små kanaler, ved hjælp af foreningen til gensidig ros og berømmelse, videre til job på de bonede gulve i Forsvarskommandoen og i ministeriet.   Her gik de dagligt op og ned af de bonede gulve med en vigtig sag under armen og nynnede    

"Hold dig i en hver henseende fra det de dybe vand. Stå aldrig til søs – lad de andre stå I får stribevis af kors og bånd og stjerne på"    

De resterende officerer valgte, at være rygraden i søværnet og stod til søs ofte ude på det dybe vand. De fik knap så meget i løn, idet de som sad i land tættest ved kagefadet altid sørgede for sig selv først, så kunne de sejlende få resten, selv om de havde en arbejdstid der var væsentligt længere, og mere risikofyldt end dem på de bonede gulve.    

Der er skrevet utallige bøger om marinens historie med heltegerninger og søslag, og om hvor dygtige officererne i søværnet var og er, for god markedsføring har altid været et "must" i firmaet. Derfor har forfatteren i de disse bøger valgt at komme tæt på bl.a. orlogslivet og de morsomme historier som man i søværnet sjældent officielt omtalte, men som gik som vandrehistorier eller kabysrygter.    

Det kan falde nogle af de sarte officerer for brystet, men det er gjort af kærlighed til handelsflåden, søværnet og marinehjemmeværnet, og den dejlige tid forfatteren tilbragte til søs og i land”. 

Se anmeldelser på: www.brunlynget.dk