Sejren i kvindens hånd
397,50 kr
På lager
ISBN
9788772889658
Sejren i kvindens hånd handler om forspillet til og tilblivelsen af Kalmarunionen. Den fokuserer især på magtkampen mellem de sidste repræsentanter for de gamle nordiske kongehuse og det mecklenburgske fyrstehus. Det har i mere end 150 år været den fremherskende opfattelse, at Kalmarunionen skulle ses som en nordisk samling mod tysk ekspansion i Norden. Alligevel har fremstillinger af Kalmarunionens forhistorie ikke tidligere inddraget en tilbundsgående undersøgelse af forholdene og udviklingen i Nordtyskland. Sejren i kvindens hånd repræsenterer den første fuldstændige gennemgang i 120 år af alt til rådighed stående materiale om selve forløbet samt dets forudsætninger i Danmark. Denne gennemgang fører til væsentlige ændringer og modifikationer af de hidtidige opfattelser. Især viser det sig, at dronning Margrethe I´s erobring af magten i Danmark var en langt mere besværlig, spændende og tidkrævende proces end hidtil antaget. Da Margrethe havde vundet Danmark, kunne hun også siden sikre sig magten i det politisk kaotiske Sverige, mens magten i Norge tilfaldt hende, da hendes søn arvede kongemagten her. Efter hendes søns død lykkedes det hende at skaffe sig en usædvanlig stærk politisk position i Norden, bl.a. takket været noget, der bedst kan karakteriseres som dokumentfalsk. Bogen er antaget til forsvar for doktorgraden, men da de fleste diskussioner af detaljer og den tidligere forskning er anbragt i noterne, er bogen også læselig for den almindeligt interesserede læser.
Undertitel | Kampen om magten i Norden ca. 1365-89 |
---|---|
Forfatter | Anders Bøgh |
Forlag | Aarhus Universitetsforlag |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Historie |
Varegruppe | Historie & Mytologi |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 14. feb. 2003 |
Sideantal | 400 |
Bredde | 173 |
Højde | 241 |
Dybde | 27 |
Vægt | 850 |
Første udgave | 2003 |
Oplagsdato | 14. feb. 2003 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788772889658 |
ISBN-10 | 8772889659 |
EAN | 9788772889658 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |