Selskabsskatteret 2018/19

Et klassisk værk, som giver et samlet billede af selskabs-, fonds- og foreningsbeskatningen

Werlauff inddrager både danske og internationale aspekter og kæder skatteretten sammen med civilretten, således at de skattemæssige konsekvenser af de forskellige selskabs- og aftaleretlige dispositioner belyses. Bogen indeholder talrige praktiske eksempler, der giver læseren et operativt indblik i selskabsskatterettens mange muligheder – og faldgruber.  

 Nyt i 20. udgave er blandt meget andet:  

• værdiansættelse af unoterede aktier og anparter,
• ændring af aktieklasser uden udløsning af beskatning, når dette sker ud fra forretningsmæssige motiver forud for en børsnotering,
• fradrag for lønomkostninger ved opkøb af virksomhed, aktivitet mv., jf. højesteretsdomme herom og efterfølgende lovindgreb, der sikrer fradrag,
• beskatning af kapitalejerlån, selv om disse efter selskabsretlige regler fra 2017 er selskabsretligt lovlige,
• udviklingen i praksis om fortsat brugbare modeller til generationsskifte gennem opdeling i aktie- eller anpartsklasser,
• ny praksis om, hvornår en ”for høj” løn til en ansat hovedaktionær omkvalificeres til udbytte, hvorved selskabet mister fradragsretten,udvikling i praksis om tripelbeskatning, hvor udeholdte indtægter hos et selskab både udløser skat hos selskabet og hos dets ejer,
• udviklingen i praksis om skattepligt i det land, hvor selskabets reelle hovedsæde er (direktionen, i enkelte tilfælde dog bestyrelsen),
• praksis og EU-initiativer om ”reel ejer” (”beneficial owner”), gennemstrømningsselskaber mv., herunder omgåelsesklausulen i LL § 3,
• nyeste praksis om prisdannelsen mellem danske og udenlandske koncernforbundne selskaber og kravene til dokumentation for, at markedsvilkår er anvendt,praksis om tynd kapitalisering og dermed rentefradragsbegrænsning hos dansk datter eller filial af udenlandsk selskab,
• udviklingen i kampen mod nogle multinationale koncerners skatteunddragelse (herunder BEPS-initiativet med frivillig tilslutning fra de enkelte lande), praksis om (manglende) anerkendelse af fond med hjemsted i udlandet, når fondens uafhængighed ikke er sikret på helt de samme måder som for en dansk fond, og
• praksis om selskabers flytning til udlandet, herunder exitbeskatning og udskydelse af denne.