Sjælemærket
Et sted i mørket lurer en fjende med en sjæl opslugt af had og med magten til at tilintetgøre det eneste, der er værd at kæmpe for: kærligheden.
Det er ikke jubelskrig, der fylder det lille hjem, da den 17-årige Vida får besked på at pakke sine ting, for at flytte med sine forældre til USA. At starte på en frisk, på en ny skole med nye kliker og venner, er langt fra de forestillinger, hun havde om fremtiden. Da et frygteligt mareridt efterlader et rundt mærke mellem hendes kraveben, er der så overhovedet en fremtid at se hen imod?
Selvom venskaber blomstrer, og øjnene på den mystiske fyr, Alex, bringer smilet tilbage, er der mørke skygger, der truer med at ødelægge alt.
Uddrag af bogen:
”Dig … Hvad laver du her?”
Jeg var helt fortumlet og anede ikke, hvad jeg skulle svare. ”Øhh, jeg, øh, har fået arbejde her.”
Han klemte øjnene sammen og så direkte på mig. Det var, som om han prøvede at afgøre, om det virkelig var sandheden. Så løsnede han op og studerede mig nærmere. Hans øjne faldt med det samme på mit mærke mellem kravebenene. Jeg kunne ikke helt afgøre, om han virkede skræmt eller følte væmmelse. Uanset hvilke følelser det fik frem i ham, var det ikke rart. Jeg løftede uden at tænke over det hånden op og skærmede for mærket. Hans øjne veg ikke bort fra mig, men fandt i stedet mine øjne.
Om forfatteren:
Camilla Schack er født i 1983 i Hillerød og er senere flyttet til Holbæk, hvor hun nu bor med sin mand og deres to børn. Camilla er uddannet pædagog og arbejder til dagligt i en SFO. Sjælemærket er hendes debutroman.
Forfatter | Camilla Schack |
---|---|
Forlag | mellemgaard |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Skønlitteratur for børn og unge og sande fortællinger |
Varegruppe | Ungdomsbøger |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 7. nov. 2014 |
Sideantal | 306 |
Bredde | 151 |
Højde | 218 |
Dybde | 23 |
Vægt | 482 |
Første udgave | 2014 |
Oplagsdato | 7. nov. 2014 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788793204959 |
ISBN-10 | 8793204957 |
EAN | 9788793204959 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Omslagsgrafiker | Therese Buch-Andersen |
Illustreret i farver/sh | Nej |