Skolebibelen
SKOLEBIBELEN er det nye basismateriale til kristendomskundskab i folkeskolens overbygning, hvor de bibelske fortællinger netop er et af de centrale kundskabs- og færdighedsområder. (jf. fælles mål 2009 fra undervisningsministeriet).
SKOLEBIBELEN består af fire dele:
- Bibelen i den autoriserede oversættelse fra 1992, som alle kristne kirkesamfund i Danmark bruger.
- Den Nye Aftale – Det Nye Testamente på nudansk. Det er en oversættelse af Det Nye Testamente i et moderne og letforståeligt sprog – et sprog eleverne forstår!
- Bibelguide
- Leksikon til eleverne
SKOLEBIBELEN er udviklet på opfordring af lærere, som har ønsket sig en bibel, der egner sig til undervisning i folkeskolen. Det er:
- En bibel, som er læsbar for eleverne, både hvad angår sprog og layout, og som ikke er en genfortælling.
- En bibel, som er holdbar og tåler at blive brugt.
- En bibel med guide og leksikon, som er skrevet i et sprog eleverne forstår.
Bibelguide og leksikon
SKOLEBIBELEN kvalificerer arbejdet med de bibelske fortællinger i folkeskolen ved at skabe en ramme for teksterne. Bibelguiden præsenterer eksempelvis eleverne for centrale bibelske historier, personer og temaer. Bibelens tid behandles – politisk og socialt, og forholdet mellem Det Nye og Det Gamle Testamente uddybes. Samtidig får eleverne mulighed for også at se på Bibelens fortællinger i perspektiver fra jødedom og islam.
Bibelguiden giver kort og godt eleverne et overblik over de bibelske fortællinger og faglige redskaber til at arbejde videre med dem i undervisningen.
Samtidig forklarer Bibelleksikonet svære ord og begreber for eleverne, så fortællingerne bliver lettere at gå til. Bibelguide og leksikon er skrevet af skole-kirke konsulent og cand.pæd. Inger Røgild.
| Forlag | Bibelselskabet |
|---|---|
| Indbinding | Indbundet |
| Thema koder | For 10. klasse, For 7. klasse, For 8. klasse, For 9. klasse, For folkeskolen, Undervisningsmidler: religion: kristendom |
| Varegruppe | Religion |
| Ekspedition | DBK |
| Udgivelsesdato | 9. mar. 2011 |
| Sideantal | 2016 |
| Bredde | 160 |
| Højde | 230 |
| Dybde | 54 |
| Vægt | 400 |
| Første udgave | 2011 |
| Oplagsdato | 11. aug. 2011 |
| Oplag | 2 |
| Udgave | 1 |
| ISBN-13 | 9788775236602 |
| ISBN-10 | 8775236605 |
| EAN | 9788775236602 |
| Sprog | dan |
| Orignalsprog | dan |
| Illustreret i farver/sh | Nej |


