Solo

Solo er en psykologisk thriller om den unge ambitiøse journalist Daniel Disling, der vil gøre alt for at få hurtig succes i en avisverden, hvor en benhård aviskrig lige nu raser om læsernes gunst.

Daniel er lige begyndt på det københavnsk dagblad Demokraten. Efter en lovende start med en opsigtsvækkende solohistorie udebliver medgangen pludseligt. Både det indre og ydre pres stiger støt på den unge journalist.

Presset på Daniel Disling forandrer hans personlighed i høj hastighed. Han griber til ganske utraditionelle metoder for at genvinde sin styrke, så han igen kan lave sine solohistorier. Det, der begyndte som en solskinshistorie, ender i et udspekuleret blodbad.

Solo er på en gang en kritisk historie om en medieverden i krig om folkets sympati og penge, og et samfund, der tilsyneladende skaber unge mennesker, der er villige til at gå til yderligheder for at nå deres mål. Forfatteren er modtager af Cavlingprisen, Victorprisen, Niels Ufers mindepris samt en række andre journalistiske priser.

Ekstra Bladet: (*****)
(...) alle, der nogen sinde har sat deres ben i nærheden af mediebranchen, vil labbe Mistratis psykologiske thriller i sig. Det samme gælder læsere, der vil have indblik i den magt, medierne har i forhold til beslutningsprocesser i det omgivende samfund (...)

Journalisten: (...) Der bliver virkelig gået til stålet, og detaljerigdommen er imponerende (...) man læser lystigt videre, mens Daniel efterhånden udvikler sig til dansk journalistiks Patrick Bateman (...)

Weekendavisen: (...) Solo er derimod en letlæst spændingshistorie om mediernes verden set indefra, og når Niels Krause Kjærs Kongekabale og Olav Hergels Flygtningen begge er blevet succesfulde bestsellers med efterfølgende filmatiseringer, er der ingen grund til, at det ikke også skal ske for Miki Mistratis Solo (...)

Leif Davidsen i Mennesker & Medier DR P1: (...) Du har skrevet en spændingsroman som jeg har læst med stor, stor fornøjelse (...) Man kan ikke gå ind i hvad der egentligt sker, for det ville være meget synd for læserne, for det er ret spændende (...)