Spejlet

Uddrag af bogen 

Dette menneske, hvis det da var et menneske og ikke en guddommelig udsending fra Olympen, var det sublime ideal, som alle stræbte efter. Hun kunne ikke længere tvivle på, at hvad hun havde for sig, var kvinden. Ikke bare kvinden, men selve mandkønnets arketypiske modsætning. Lucinda vidste ikke, hvordan hun skulle vælge imellem gråd og begær, for begge følelser kæmpede om overtaget. Hun gik videre. Hun vandrede forbi en lang række af disse åbenbarelser af skikkelser, der havde været fortidens virkelighed, men nu for evigt var tabt for verden. De stod her for hende som projiceret gennem en linse, der komprimerede fortiden og foldede den ud som en virtuel virkelighed. En virkelighed i hendes hjerne og hukommelse. Det var som et glemt minde om ungdommens tabte kærlighed, nu erindret som den drøm, der lever for vort blik, men som vi forgæves og afmægtige rækker efter. Det undviger os i sin evige uopnåelighed.