Spillelærerinden

Den østrigske forfatter Elfriede Jelinek modtog i 2004 Nobelprisen i litteratur - med følgende begrundelse fra Det Svenske Akademi: »for den musikalske strøm af stemmer og modstemmer i romaner og skuespil som med ekstraordinær sproglig energi afslører absurditeterne i samfundets klicheer og deres undertrykkelse og magt.«

Det var - selv et år efter - et yderst omstridt valg, som har afstedkommet en omfattende debat, ikke mindst i Sverige hvor et ældre mandligt medlem af Nobelkomiteen for nylig benyttede valget af Jelinek til at træde ud.

Spillelærerinden er Elfriede Jelineks mest kendte roman, men desuden en af de mest omdiskuterede tysksprogede romaner i nyere tid. En rystende fortælling om seksuel kulde, ensomhed og kvindelig masochisme, skrevet med rasende sproglig energi. Her kan danske læsere endelig møde den skandaleombruste østrigske Nobelpristager, hvor hun er mest suveræn, skarp og bidsk i sin afsløring af "absurditeterne i samfundets klicheer og deres undertrykkelse og magt."

Den 35-årige spillelærerinde Erika Kohut deler lejlighed og dobbeltseng med sin tyranniske mor. Med nidkærhed følger hun med i alt hvad datteren foretager sig. Især hendes seksualitet holdes under skarpt opsyn. Men lige så underkuet hun lever derhjemme, lige så brutalt udlever hun i hemmelighed sine undertrykte lyster på de mest obskure steder - for eksempel i udkanten af Wien, hvor hun belurer elskende par i parker, eller prostituerede på arbejde.