Staten

Ved sin fødsel i 407 f.Kr. tilhørte Platon det bedste athenske aristokrati og i forhold til herkomst, miljø og anlæg syntes han prædestineret for en politisk løbebane. Platon valgte imidlertid - stærkt inspireret af sin læremester Sokrates - at blive politiker i en anden og langt dybere forstand af ordet. Han gav skriftligt udtryk for sin opfattelse af, hvad man i ånd og sandhed kan kalde "politik".

Dialogen "Staten" er et centralt værk i Platons tankeverden og ikke mindre i filosofiens historie. Det egentlige emne, som hele værket spiller på og samler sig om, er retfærdighed, både den personlige og den sociale. Den retfærdige stat giver den bedste grobund for den retfærdige borger. Dermed bliver stat og borger ideelt sammenhængende og dialektisk
uadskillige.