Storfyrstinde Olga i eksil

Af: Karsten Fledelius
125,00 kr
500
ISBN
9788778510129

Karsten Fledelius, Kim Frederichsen og Anne Hedeager Krag.

Storfyrstinde Olga i eksil.

Ukendte breve og billeder af Storfyrstinde Olga i Eksil.

Storfyrstinde Olga, datter af den danske prinsesse Dagmar og kusine til den danske konge Christian X, er et af de interessanteste medlemmer af Romanov-familien, som sad på Ruslands trone fra 1613 til 1917. I modsætning til det meste af sin familie undslap Olga kommunisternes udryddelses-kampagne mod zarfamilien, men slap aldrig helt for frygten for den revolutionære vold, som hun allerede som prinsesse i Rusland havde oplevet, da hendes hjem blev brændt ned af en oprørsk landbefolkning. Hendes farfar var blevet dræbt ved et attentat året før hun blev født, og hun voksede op i en familie, som følte sig i en stadig belejringstilstand. Kun i Finland og især i Danmark kunne familien føle sig sikker og slappe af. Danmark blev hendes hjem efter flugten fra Rusland efter den kommunistiske revolution.

I modsætning til moderen spillede rang og stand ikke nogen rolle for Olga, hvis bedste år var som bondekone, kunstner og familiemenneske på gården »Knudsminde« i Ballerup ved København (1928-48). Det blev et sted, hvor hun slog rod, og hvor hun stadig mindes med hengivenhed. Hun nød at være sammen med almindelige mennesker og være gudmor for flere børn i lokalsamfundet. Men hun blev revet ud af denne tilværelse, som også udgjorde en frugtbar baggrund for hendes kunstneriske skaben, da der efter Anden Verdenskrig opstod risiko for, at man fra sovjetisk side ville lægge pres på Danmark for at få hende udleveret. 1949 rejste hun via England til Canada, hvor hun levede et liv i tiltagende fattigdom indtil sin død i 1960. Hun holdt dog stadig pr. brev forbindelsen vedlige med sine danske bekendte.

Storfyrstinde Olga var en passioneret brevskriver, som aldrig glemte det danske sprog. De breve, der er gengivet i den nye bog, stammer fra både hendes danske og canadiske eksil. Disse breve, som vidner om det nære personlige forhold, den meget selvstændige og kunstnerisk begavede prinsesse i eksil fik til medlemmerne af den lokale danske befolkning, er blevet stillet til rådighed af et af hendes danske gudbørn. Foruden brevene rummer bogen også nogle hidtil upublicerede malerier af Olga i dansk privateje.

Specifikationer
Forfatter Karsten Fledelius
Forlag Poul Kristensens Forlag
Indbinding Hæftet
Thema koder Antologier: generelt, Biografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosa
Varegruppe Biografier & erindringer
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 24. nov. 2014
Sideantal 40
Bredde 0
Højde 0
Dybde 0
Vægt 0
Første udgave 0
Oplagsdato 24. nov. 2014
Oplag 0
Udgave 0
ISBN-13 9788778510129
ISBN-10 8778510120
EAN 9788778510129
Sprog dan
Orignalsprog dan
Artist Storfyrstinde Olga
Omslagsgrafiker Eva Arnsfelt Kristensen
Omslagsillustrator Storfyrstinde Olga
Illustreret i farver/sh Nej
Photographer Af akvareller Kjeld Dufke
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.