Straffelejren

Fra befrielsen den 5. maj 1945 til 1949 tjente Fårhuslejren lige nord for grænsen ved Padborg som internerings- og straffelejr for såkaldte ”landssvigere” under retsopgøret efter 2. Verdenskrig.
Under besættelsen hed den samme lejr Frøslevlejren og husede den tyske besættelsesmagts fanger. Fårhuslejrens indsatte var især i den første tid personer fra det tyske mindretal i Nordslesvig, altså Sønderjylland. Men senere afsonede landssvigere fra hele landet deres straffe i Fårhuslejren, herunder prominente personer som brødrene Bryld, en række intellektuelle og højtstående folk fra SS og Schalburgkorps. Blandt de indsatte var også personer, som havde medvirket til folkedrab og udført tjeneste i tyske kz-lejre. På baggrund af de indsattes fangejournaler får man et indtryk af afsoningsforholdene i Fårhuslejren, og hvordan disse blev oplevet af de indsatte. Afsonernes opfattelse afdækkes fx via beslaglagte breve fra deres journaler.
I alt afsonede cirka 4.500 deres straffe i Fårhuslejren, som var den største anstalt for landssvigere. Omkring 3.000 af dem var fra det tyske mindretal i Sønderjylland.
Hvor Frøslevlejren for den danske befolkning i almindelighed står som et stærkt symbol på tysk besættelse og dansk modstand, har Fårhuslejren en tilsvarende stærk symbolværdi, især for det tyske mindretal i Sønderjylland, men også for ”landssvigerfamilier” fra det øvrige land.
Fårhuslejren blev for dem selve symbolet på retsopgøret efter krigen og den uretfærdighed, de følte sig udsat for. Bogen belyser dette fænomen op til vore dage.