Strategisk ledelse som meningsskabende processer

Af: Mette Vinther Larsen og Jørgen Gulddahl Rasmussen
360,00 kr
På lager
ISBN
9788757429145
Strategisk ledelse i virksomheder er gennem årene blevet set som noget ophøjet, formfuldendt og præsentabelt for offentligheden, og på samme tid som noget besværligt, komplekst og til tider usammenhængende. Denne bog søger at lægge sig op ad det sidste syn ved at følge den strategiske ledelse, der er foregået i fire almindelige danske virksomheder, som sælger kvalitetsprodukter på et stadigt stigende antal markeder, har outsourcet og lægger stor vægt på design og udvikling. Disse virksomheder og deres ledelser er blevet fulgt i perioden fra 2009 til 2011, hvor krisen har raset med stor styrke. Med hovedvægten på strategisk ledelse som noget komplekst, sætter bogen fokus på ledernes hverdag, deres handlinger, kommunikation, overvejelser og beslutninger. Det er gjort ved at inddrage de fire virksomheders administrerende direktører direkte i forskningsarbejdet. Det betyder, at bogens undersøgelse i høj grad koncentrerer sig om, hvordan strategisk betydning og mening tillægges de processer og fænomener, direktørerne og deres underordnede ledere observerer og arbejder med. Bogen giver på den måde et bidrag til gennem praksis at forstå strategisk ledelse.  

"Alle med praktisk erfaring med strategiarbejde kender dilemmaet. Der lægges masser af kræfter i strategiformuleringen. Den efterfølgende eksekvering af strategien skuffer – i bedste fald.  I værste fald mislykkes den. Bogen forsøger at vise en ny vej til forståelse af strategibegrebet. Den tager et opgør med opfattelse af strategi som en ledelsesstyret, lineær planlægningsøvelse og en efterfølende strategiimplementering. Det centrale budskab – efter min mening – er, at strategi skal forstås gennem de værdier ledere og medarbejdere bærer og udvikler i hverdagen og gennem de handlinger det fører til. Strategi er den løbende lavpraktiske og fleksible ”prøven tingene af i praksis”, som præger hverdagen i virksomheden. Den gammeldags skelnen mellem strategiformulering og strategieksekvering er meningsløs.    Bogens teoretiske indhold og forfatternes fremragende formidling af ”strategi i dagligdagen” i de 4 case virksomheder giver ny og værdifuld inspiration – ikke normative anvisninger – til at revitalisere arbejdet med skabelse af en meningsfuld fremtid for virksomheder og organisationer."     
Bo Prangsgaard, direktør       

"Hvor strategi tidligere var en relativt statisk proces som virksomhederne havde god tid til at udtænke og implementere, så udfordres mange virksomheder i dag af hastigheden hvormed kundesegmenter, relationer, politiske forhold, værdier og kulturer flytter rundt med den kendte dagsordenen og det skaber nye prioriteter som virksomhederne skal forholde sig mere dynamisk til. Strategiprocessen kalder i dag på involvering af flere interessenter og nye måder at tænke på, for at kvalificere input som kan holde trit med udviklingen og ikke mindst bidrage til at udleve ”drømmen” i virksomhederne. Forfatterne giver her et spændende bud på nye måder at tænke strategi på og bidrager med nye vinkler til implementeringen, som oftest er den største udfordring i processen." 
Lars Skibsdahl, HR-udviklingskonsulent 

Indholdsoversigt
Tak!
Forord
Kapitel 1. Introduktion
Kapitel 2. Strategi og strategisk ledelse i et dynamisk organiseringsperspektiv
Kapitel 3. At undersøge strategisk ledelse relationelt
Kapitel 4. Markedsudvikling som en emergent, intenderet og relationel proces
Kapitel 5. Udvikling gennem omstrukturering af salget og ændringer i den interne organisering
Kapitel 6. Nye produkter, nye markeder og en ny verden
Kapitel 7. Organisering af værdiskabende aktivitet sammen med kunder og leverandører
Kapitel 8. Strategiske temaer under krisen
Referencer
Stikordsregister
Specifikationer
Forfatter Mette Vinther Larsen og Jørgen Gulddahl Rasmussen
Forlag DJØF
Indbinding Hæftet
Thema koder Erhvervsliv, virksomheder og ledelse
Varegruppe Erhverv, div.
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 12. feb. 2013
Sideantal 236
Bredde 155
Højde 230
Dybde 16
Vægt 393
Første udgave 2013
Oplagsdato 12. feb. 2013
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788757429145
ISBN-10 8757429146
EAN 9788757429145
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.