Subsidiaritetsprincippet vendt på hovedet?

Subsidiaritetsprincippet lægger op til en klar opgavefordeling mellem institutionerne i EU og de enkelte medlemsstater: EU skal holde sig til grænseoverskridende opgaver, mens forhold af mere national karakter skal overlades til medlemsstaterne. Danmark bakker kraftigt op om subsidiaritetsprincippet, der også i EU-debatten har fået status som en slags garanti for, at EU ikke blander sig i interne forhold. Men med opprioriteringen af strukturpolitikken i EU i løbet af 1990'erne (Social-, Regional-, Landbrugs- og Fiskerifondene) blev subsidiaritetsprincippet udfordret. For EU's strukturfonde - som i dag lægger beslag på en tredjedel af EU's budget - støtter opgaver, som de enkelte medlemsstater også har nationale politikker for. Skriftet fokuserer på Danmark og viser, at EU via strukturpolitikken støtter opgaver, der traditionelt betragtes som rent kommunale, statslige eller fælles statslig-kommunale opgaver i Danmark. Det gælder forhold som regional erhvervsudvikling, aktivering af ledige og løsning af sociale problemer. I praksis indebærer EU's strukturpolitik derfor en sammenblanding af opgaver på tværs af niveauerne i EU. Det er præcis den situation, som subsidiaritetsprincippet sigter mod at undgå.