Sweet chili

Af: Stefan Polke
158,75 kr
På lager
ISBN
9788771900897
Sweet chili indeholder historier med mange slags følelser i spil. Som titlen antyder møder læseren søde, milde, humoristiske og eftertænksomme historier eller klassiske gyserfortællinger med angst og frygt i centrum. 
Det skal dog ikke være en hemmelighed, at der er mest chili i denne her litterære slikpose, som skal provokere, underholde og bide sig fast i læserens hukommelse. Sweet chili vil gerne underholde, så hatten passer, fordi den gode underholdning hører til den gode kunstoplevelse. Men værket vil også tiltale den mere kræsne læser med hints til den europæiske kunst- og filosofihistorie. 
Novellesamlingen rummer derfor motiver, henvisninger og ideer fra Karen Blixen, Johann Wolfgang von Goethe, Friedrich Dürrenmatt, Franz Kafka, J.P. Jacobsen, Emil Nolde, Martin A. Hansen, Heinrich Hoffmann og mange andre. 

Læseren kan gå på litterær opdagelsesjagt eller lade være. Her skulle der være noget til alle.       

Uddrag af bogen 
Søndag 
Jeg vågner op under en busk i en skov og sanser et virvar af dufte, som jeg har svært ved at skelne. 
Vinden leger med min sorte pels, hvilket føles behageligt.  
En lyd fra en fugl et par kilometer fra mig fylder min hjerne med et billede og en umættelig sult. 
Nu er jeg tilfreds med tingenes tilstand og har affundet mig med min skæbne. 
Tøjresterne er helt fjernet fra min krop, og min tætsiddende pels føles god og varm. 
Ved nærmere betragtning er jeg stolt over min gennemtrænede og muskelbundtagtige statur med dens uanede muligheder. 
Jeg føler mig fri og lægger mig på lur efter naturens mange lækkerbiskener.       

Om forfatteren 
Stefan Polke (f. 1964) kommer oprindeligt fra det danske mindretal i Sydslesvig. De sidste 25 år har han været fastansat på Greve Gymnasium, hvor han arbejder som lektor i dansk og tysk. Han har undervist i folkeskolen, på aftenskoler og på danske og udenlandske universiteter. Desuden har han publiceret fagbøger, en novellesamling og er samfundsdebattør med bidrag i Weekendavisen, Information og andre aviser og tidsskrifter.
Specifikationer
Forfatter Stefan Polke
Forlag mellemgaard
Indbinding Hæftet
Thema koder Skønlitteratur: generelt
Varegruppe Skønlitteratur
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 28. okt. 2016
Sideantal 130
Bredde 148
Højde 215
Dybde 13
Vægt 222
Første udgave 2016
Oplagsdato 28. okt. 2016
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788771900897
ISBN-10 8771900896
EAN 9788771900897
Sprog dan
Orignalsprog dan
Omslagsgrafiker Sabine Puk Sørensen
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.