Tiden efter 1975

Endelig! Efter flere år med krig mellem to folkeslag er der igen blevet fred.

Bogens hovedperson ser frem til, at han og hans deling endelig kan vende hjem og forlade krigens rædsler. Han har på det seneste bemærket en forandring i både krop og sind, men har hidtil slået det hen; derhjemme har de jo sagt, at hvis der er noget galt, skal de nok hjælpe.

Mens dagene går, og soldaterne venter på flyet, der skal bringe dem hjem, bliver hans tilstand dog værre og værre. Da de endelig lander på canadisk jord igen, tager han straks ind til sin overordnede og siger, at noget er galt. Hans bekymringer bliver dog slået hen, og hans overordnede mener ikke, at han har brug for hjælp.

Hans tilstand forværres, og da han ikke kan få den lovede hjælp, vælger han at tage ud i de canadiske skove. Her kan lyden af granater og geværild blive afløst af fuglesang, dyrenes lyde og vinden i træerne. Den ro, han her opnår, giver ham igen hvile i sindet. Efterhånden som han får det bedre, begynder han at skrive artikler om alle de mange krige rundt om i verden, og det lykkes ham at få disse udgivet i flere aviser.

Det er sket mere end én gang, også herhjemme, at en soldat ikke har kunnet få den nødvendige hjælp efter de traumatiserende oplevelser i en krigszone og derfor har valgt at bo ude i naturen, uden for samfundet.

***

Poul riber Schacksen er læreruddannet, med dansk og idræt som hovedfag.
Han har udover at være artikelskribent også arbejdet som foredragsholder, i Danmark såvel som i udlandet. Poul Schacksen har desuden deltaget i radio- og TV-indslag med emner som guide til Europas hovedstæder, spisesteder og hoteller, samt ridning.

Poul Riber Schacksen skriver nu bøger inden for flere genrer.

Tidligere udgivelser af samme forfatter:
– Forvandlingens Lyn
– Kærlighed
– De Usynlige Unge

***

Uddrag af bogen:
Vi var tre børn, og alle drenge. Da mine brødre og jeg var blevet noget ældre, brugte vi meget tid på at lege krig, og da vores hus lå lidt ude på landet, var der masser af plads til vores leg. Jeg gik meget op i det at lege krig og blev med alderen mere og mere sikker på, at det var det jeg ville. Mens mine to brødre valgte universitetet og bøgerne, gik jeg den militære vej og kunne her til fulde nyde dét at have med våben at gøre.