Tiden læger alle sår

Kære John!

Efter at have læst dine digte har jeg - i de
seneste måneder - skrevet adskillige breve
til dig. Jeg har kasseret dem alle idet, det
er svært at finde netop de ord, der kort og
præsent beskriver, hvilke tanker og følelser
der opstår i forbindelse med læsningen.
Det er så godt som umuligt, for de er der
jo alle sammen - følelserne: Sorg, vrede,
glæde, forvirring, fornemmelsen af tab
p.gr. af mistede evner som svigtende
hukommelse og manglende tidsfornemmelse, for slet ikke at tale om at miste sig selv, sådan som du beskriver det i et af digtene.

Jeg genkender de tanker og følelser, du
skriver om og har haft stor glæde af at
læse digtene. Jeg har også grædt over dem,
bl.a. fordi de har givet mig en følelse af
ikke at være alene og helt så fortabt, som
jeg følte mig, da jeg begyndte som kursist
på Hjerneskadecentret. En af de første, jeg
talte med, var dig John - og midt i din
egen elendighed gav du mig nyt håb. Tak
for det og tak, fordi jeg måtte læse dine
digte.

Kærlig hilsen
Anne-Lie
Hold A 2006