Til dig
Digtsamlingen Til dig er Christian Bjoljahns debut. Han har tidligere forfattet bogen Flytning (2009) sammen med Martin Johs. Møller på forlaget 28/6 og på amerikanske UBUWEB; www.ubu.com/ubuEditions.
Til dig er en sproglig gestus, som etablerer en leg med læserens forventninger, italesætter læseren og indsætter læseren centralt i bogens komposition og betydningsdannelser. Teksterne undersøger og dekonstruerer ideen om konsistens og opfatter jeget/duet som en social konstruktion, som en diskurs, og åbner for genforhandling af alt det, som vanen har hugget ud i sten.
Til dig er delt op i tre overordnede afsnit, hvor det første [TYPOS] består af en række portrætdigte med tiltaleformen Du. Andet afsnit [TOPOS] tager udgangspunkt i en konkret søgen efter billeder på du’et. [TROPOS] er en slags profetisk afladning. Kompromisløst indkredser digtsamling bl.a. umistelige, nysgerrige og arbitrære værdier. Bogen starter med at spørge læseren: ”Hvem er du? Hvor går grænsen, for det du er?” og slutter med at kommandere læseren til at give slip og løbe – væk (fra?) ...
| Forfatter | Christian Bjoljahn |
|---|---|
| Forlag | Edition After Hand |
| Indbinding | Hæftet |
| Thema koder | Antologier: generelt, Poesi, Skønlitteratur: generelt |
| Varegruppe | Digte |
| Ekspedition | DBK |
| Udgivelsesdato | 12. mar. 2010 |
| Sideantal | 80 |
| Bredde | 127 |
| Højde | 181 |
| Dybde | 7 |
| Vægt | 93 |
| Første udgave | 2010 |
| Oplagsdato | 12. mar. 2010 |
| Oplag | 1 |
| Udgave | 1 |
| ISBN-10 | 8787489560 |
| EAN | 9788787489560 |
| Sprog | dan |
| Orignalsprog | dan |
| Omslagsillustrator | Christian Vind |
| Illustreret i farver/sh | Nej |





