To liv - fælles mål

Uddrag af bogen 

Da vores far kommer hjem fra sit engagement i Stege, er det for at pakke en kuffert. Det var noget med en dame, der arbejdede som tjenestepige på hotellet, der hørte til restauranten.    Tjeneren, der salvelsesfuldt vred sine hænder ved vores afsked, havde berettet om utroskab og hyrdetimer. Måske en hævnakt, fordi han selv havde lagt an på vores mor med en afvisning til følge. I lang tid var det billede jeg havde af vores far, en ensom stakkel, der sad alene og forsmået i et tomt værelse uden andre møbler end kassen til sin harmonika. Det gjorde virkeligt ondt i den barnlige sjæl, og fulgte mig resten af skoletiden. Borte var den far, der kunne kikke på himlen og fortælle om fiksstjerner, der var så langt væk, at lyset kunne være millioner af år om at nå jorden. Borte var den far, der kunne berette om fimbulvintre, der kom fra det sibiriske fastland langt mod øst, og dagligt gjorde sig notater om vejr og vind.