Træthedssamfundet

Den gode nyhed er, at det moderne menneske ikke længere er undertrykt.

Den dårlige nyhed er, at det i stedet undertrykker sig selv.  Det moderne mennesker lever i et præstationssamfund, og når udbytning falder sammen med friheden til at præstere, bliver mennesket på én gang offer og gerningsmand.

Og så kommer TRÆTHEDEN. Det nye præstationssubjekt bliver træt på en særlig måde: det bliver udmattet og udbrændt. Og det bliver syg på en særlig måde: det bliver deprimeret. Men trætheden indeholder også en anden mulighed, en anden måde at leve på. Der findes en langsommere måde; en mere meditativ måde. En måde, der ser mere på leg og mellemtider end multitasking og deadlines. Den måde skaber en ny slags træthed. Man er ikke udmattet – man er træt. Alt bliver mere mildt, man sidder og er døsig og blid og rolig i eftermiddagssolen, mens man taler med hinanden og ikke helt kan skelne overgangen mellem dig og mig. Her løsnes parenteserne omkring identiteten – man er ikke længere supermand, i træthedssamfundet kan man være sammen.

Træthedssamfundet er et filosofisk essay af koreansk-tyske Byung-Chul Han, der er professor i Filosofi og Medieteori ved Staatlichen Hochschule für Gestaltung i Karlsruhe i Tyskland. I Tyskland er essayet indtil videre udkommet i 7 oplag, og det er solgt til udgivelse i flere andre lande.


---
Om forfatteren
Byung-Chul Han er født i Sydkorea, og han er professor i Filosofi og Medieteori ved Staatlichen Hochschule für Gestaltung i Karlsruhe, Tyskland. Han har skrevet adskillige bøger, bl.a. andet Heideggers Herz, Hegel und die Macht, Duft der Zeit og senest Transparenzgesellschaft. Med Træthedssamfundet udkommer han for første gang på dansk.

Især Træthedssamfundet har skabt stor opmærksomhed omkring Byung-Chul Han, sikkert fordi hans stil er kortfattet og kontant, og fordi han med et levende sprog formår at gribe sin samtid i tanker og fængende begreber. Han beskriver således genkendeligt det moderne menneskes vilkår i de højtudviklede og tilsyneladende alternativløse kapitalistiske samfund.